fbpx Levende Grønland 3: Historiebrug | Verdensmålene - for bæredygtig udvikling
I dette forløb skal eleverne undersøge den historiebrug, som fortælleren bevidst eller ubevidst gør brug af.
Kategori
Historie
Tid
2-4 moduler à 90 min.

"Levende Grønland" er skabt af Bullitt Film og Ánorâk Film i samarbejde med Det Grønlandske Hus i København og tekstforfatter Martine Lind Krebs.
© Bullitt Film og Ánorâk Film, 2020.


Formål:
I dette forløb skal eleverne undersøge den historiebrug, som fortælleren bevidst eller ubevidst gør brug af.

Dette forløb om historiebrug bidrager sammen med tre andre forløb til historiefaget med materiale og film om Grønland under teamerne "identitet", "metode" og "erindring". Desuden er der udviklet materiale til dansk, samfundsfag, mediefag, musik og design, så det er oplagt at inddrage materialet i et fællesfagligt forløb.

Relation til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling:
Mål 4: Kvalitetsuddannelse
Mål 10: Mindre ulighed
Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Mål 17: Partnerskab for handling

Kernestof og centrale begreber:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Materialer:
Alt materialet ligger samlet på Levende Grønlands "hjemmeside". Her finder man både lærervejledninger, film, baggrundsinformation m.m.

Til dette forløb anbefales følgende materiale:
- Lærervejledning
- Tidslinje: Grønlands historie
- Fakta om Grønland
- Temaafsnittet om historiebrug

Dokumentarfilm:
- Sumé - lyden af en revolution. Se filmen på "Filmcentralen"
- Lykkelænder. Se filmen på "Filmcentralen"
- Håbets Ø. Se filmen på "Filmcentralen"

OBS: Man behøver ikke at se filmene i helhed eller arbejde med alle tre film. Opgaverne suppleres med understøttende filmklip, som gør det muligt at arbejde med materialet uden først at have set hele filmen.

Øvelse

 

LÆR

1. Start med at klæde eleverne på ift. den grundlæggende viden om Grønland.
Materialet er at finde her på "Levende Grønland" via følgende links:
Fakta om Grønland: https://www.levendegronland.dk/da/fakta-om-groenland/
Grønlands historie- Tidslinje: https://www.levendegronland.dk/da/historie/tidslinje/
Derudover er der forslag til yderligere læsning under "Links og litteratur": https://www.levendegronland.dk/da/historie/links-og-litteratur/
Temaafsnittet om historiebrug: https://www.levendegronland.dk/da/historie/historiebrug/
Skema: Former for historiebrug: https://www.levendegronland.dk/media/1229/skema_historiebrug_levende-gro...

2: Lad eleverne se filmklippene fra de tre forskellige film og lad dem besvare arbejdsspørgsmålene. De kan se dem individuelt eller i grupper. Enten ser hele klassen de samme filmklip, eller filmene fordeles mellem grupperne/eleverne.

3: Eleverne formidler deres analyser til resten af klassen (se under "Del").

GØR

Opgaver til Sumé

Qullissat er navnet på en by på Diskoøen i Nordgrønland, som blev lukket i 1972, da byens økonomiske grundlag – en statsdrevet kulmine – blev lukket. Byen var på det tidspunkt en af Grønlands største. Ved fraflytningen boede der over 1000 mennesker. Beslutningen blev truffet af Folketinget og Landsrådet i fællesskab – efterfølgende er det blevet kritiseret, at ingen i Grønland sagde tydeligt fra. Al forsyning til byen blev lukket ned, og befolkningen blev tilbudt boliger i andre byer. Qullissat var kendt som en by med en aktiv arbejderbevægelse, som kæmpede for bedre forhold for minens arbejdere, og et livligt kulturliv, blandt andet opstod musikgenren Vaigat-musik her.
(Læs evt. mere om Qullissat her: http://qullissat.dk/ og kig på tidslinjen: https://www.levendegronland.dk/da/historie/tidslinje/).
Arbejdsspørgsmål og filmklip findes samlet her: https://www.levendegronland.dk/da/historie/historiebrug/opgaver-til-sum%...

Opgave 1: Lukningen af Qullissat

1. Se klippet om "Sumés" sang "Qullissat" under opgave 1: https://www.levendegronland.dk/da/historie/historiebrug/opgaver-til-sum%...
2. Læs teksten til sangen her: https://www.levendegronland.dk/media/1234/qullissat-sangtekst-sum%C3%A9.pdf
3. Analyser sangteksten. Hvilke(n) form(er) for historiebrug er sangen udtryk for? Begrund jeres svar.
4. Overvej, hvilken bevidst eller ubevidst hensigt der ligger bag den form for historiebrug.
5. Hvilken ideologi ligger til grund for sangens historiebrug?
6. Se klippet: https://www.levendegronland.dk/da/historie/historiebrug/opgaver-til-sum%... og analyser Per Berthelsens måde at beskrive lukningen af Qullissat og sangens tilblivelse. Hvilke(n) form(er) for historiebrug er det udtryk for? Begrund jeres svar.
7. Analyser de billeder, som instruktøren af filmen har valgt at bruge som baggrundsbilleder til sangen. Hvilke(n) form(er) for historiebrug er de udtryk for? Begrund jeres svar.
8. Sammenlign med denne kilde: https://sermitsiaq.ag/node/173585
9. Hvordan fortolker Liza Tuperna Itzchaky lukningen af Qullissat? Hvad baserer hun sin fortolkning på?
10. Hvordan adskiller det sig fra den fortolkning, vi ser i filmen og hører i "Sumés" sang?
11. Hvilke(n) form(er) for historiebrug er det udtryk for? Begrund jeres svar.

Opgave 2: Interview med filmens instruktør Inuk Silis HøeghLukningen af Qullissat

1. Se klippet, hvor filmens instruktør, Inuk Silis Høegh, forklarer, hvad han havde på hjerte med sin film (under opgave 2): https://www.levendegronland.dk/da/historie/historiebrug/opgaver-til-lykk....
2. Hvilke(n) form(er) for historiebrug er det udtryk for? Begrund jeres svar.
3. Hvem refererer han til, når han siger ’vi’ og ’vores’?
4. Filmen "Sumé" slog igennem internationalt og blev vist på mange filmfestivaler i hele verden. Alligevel har instruktøren fortrinsvist haft et grønlandsk publikum i tankerne. Overvej hvorfor?
5. Hvordan har instruktøren oplevet at historiebrugen af filmen har været blandt dem, der har set den? Hvilke(n) form(er) for historiebrug er det?

Opgave 3: Historiebrug i en anmeldelse

1. Læs filmanmeldelsen "Et vårbrud kan ikke stoppes" af Lars-Emil Johansen: https://www.levendegronland.dk/media/1076/et-vaarbrud-kan-ikke-stoppes-a.... Anmeldelsen blev bragt i den grønlandske avis AG den 10. september 2014 som led i avisens dækning af "Sumé - Lyden af en revolution".
2. Find ud af, hvilken baggrund forfatteren, Lars-Emil Johansen, har.
3. Analyser den måde, han bruger Sumé-filmen i sin argumentation. Hvad er hans budskab?
4. Hvordan er hans historiebevidsthed påvirket af denne film? Hvordan trækker han tråde mellem fortiden og fremtiden?
5. Hvilke(n) form(er) for historiebrug er det udtryk for? Begrund jeres svar.

Opgaver til Lykkelænder

Opgave 1: Hans Hedtoft

1. Se klippene om "Hans Hedtoft"-forliset fra filmen under opgave 1: https://www.levendegronland.dk/da/historie/historiebrug/opgaver-til-lykk...
2. Søg på internettet, og find ud af, hvad der skete med skibet "Hans Hedtoft".
3. Havde I hørt om "Hans Hedtoft"-forliset før?
4. Hvilke billeder gør filmen brug af til at fortælle historien om "Hans Hedtofts" forlis?
5. Hvorfor tror I, at instruktøren af "Lykkelænder" har valgt at bruge fortællingen om "Hans Hedtoft"?
6. Hvilke(n) form(er) for historiebrug er det udtryk for? Begrund jeres svar.

Opgave 2: Interview med filmens instruktør Lasse Lau

1. Se klippet, hvor filmens instruktør, Lasse Lau, forklarer, hvad han havde på hjerte med sin film (under opgave 2): https://www.levendegronland.dk/da/historie/historiebrug/opgaver-til-lykk....
2. Hvad var instruktørens udgangspunkt for at lave denne film?
3. Hvilke(n) form(er) for historiebrug er det udtryk for? Begrund jeres svar.
4. Hvilket publikum havde instruktøren i tankerne? Overvej hvorfor.
5. Hvordan har instruktøren oplevet, at historiebrugen af filmen har været af dem, der har set den? Hvilke(n) form(er) for historiebrug er det?

Opgaver til Håbets Ø

Opgave 1: Forfædre

1. Se klippet under opgave 1: https://www.levendegronland.dk/da/historie/historiebrug/opgaver-til-haab...
2. Hvilke(n) form(er) for historiebrug gør kilden, Enos Lyberth, brug af her? Begrund jeres svar.

Opgave 2: Interview med filmens instruktører

1. Se klippet, hvor filmens instruktører, Sturla Pilskog og Sidse T. Larsen, forklarer, hvad de havde på hjerte med deres film (under opgave 2): https://www.levendegronland.dk/da/historie/historiebrug/opgaver-til-haab...
2. Hvad var instruktørernes udgangspunkt for at lave denne film?
3. Hvilke(n) form(er) for historiebrug er det udtryk for? Begrund jeres svar.
4. Overvej, hvorfor det var vigtigt for dem, at filmen afspejlede hverdagen i Grønland?
5. Overvej, hvilket publikum de havde i tankerne?

DEL

I grupper samler og deler eleverne deres besvarelser i matrixgrupper eller laver en videobesvarelse med skærmoptagelser/stillbilleder. Videoen kan deles i en youtube- eller Facebookgruppe, på Googledrev el. lign.


FN'S 17 VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Afskaf fattigdom
Stop sult
Sundhed og trivsel
Kvalitetsuddannelse
Ligestilling mellem kønnene
Rent vand og sanitet
Bæredygtig energis
Anstændige jobs
Industri, innovation og infrastruktur
Mindre ulighed
Bæredygtige byer og lokalsamfund
Ansvarligt forbrug og produktion
Klimaindsats
Livet i havet
Livet på land
Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Partnerskaber