Additionally, paste this code immediately after the opening tag: FAQ | Verdensmålene - for bæredygtig udvikling

Hvordan anvender jeg verdensmålslogoerne?

Verdensmålslogerne kan anvendes separat eller sammen i oprindelig form til alle formidlingsformål. Logoerne må hverken redigeres i tekst eller farve, og de må heller ikke bruges til kommercielle formål.

De specifikke retningslinjer for anvendelse af logoerne samt undtagelser i forbindelse med brug af logoerne til kommercielle formål kan findes via linket her.

Du kan downloade verdensmålslogoerne her.

 

Hvad er verdensmålene?

Den 25. september 2015 vedtog FN’s medlemslande verdensmålene for bæredygtig udvikling, som gælder frem til 2030. De 17 verdensmål har 169 delmål og 230 globale indikatorer.

Verdensmålene er den mest ambitiøse aftale for bæredygtig udvikling, som verdens ledere har vedtaget. I begrebet bæredygtig udvikling integreres de tre dimensioner af bæredygtighed: Social, økonomisk og miljømæssig. Med verdensmålene har verdens ledere forpligtet sig til at opnå resultater på fire hovedområder frem mod 2030: At afskaffe ekstrem fattigdom, at mindske ulighed og uretfærdighed, at fremme fred og retfærdighed, og at løse klimakrisen.

Med verdensmålene sigter vi efter at være den første generation, som kan udrydde fattigdom og tackle klimaudfordringerne.

 

Hvordan blev verdensmålene udviklet?

Det er FN's 193 medlemsstater, som i fællesskab har udviklet verdensmålene. Processen for udviklingen af verdensmålene er unik i FN's historie. Den er præget af gennemsigtighed, hvor repræsentanter fra regeringer, den private sektor, forskere, civilsamfund og 10 millioner borgere gav deres stemme gennem MyWorld2015.

For at opretholde en gennemsigtig og vedvarende proces kan du indtil 2030 komme med dine inputs til den globale, bæredygtige udvikling gennem MyWorld2030's spørgeskema.

 

Hvem har ansvaret for, at verdensmålene realiseres?

Hvis verdensmålene skal indfries, skal alle dele af samfundet, organisationer, industri, den offentlige sektor, forskere og enkeltpersoner, inkluderes. Verdensmålene er for alle, og alle skal deltage aktivt i arbejdet, for at vi kan opnå en bæredygtig udvikling på globalt plan.

 

Hvordan skal arbejdet med verdensmålene følges op?

FN har udviklet 230 indikatorer til måling af verdensmålenes resultater på globalt plan. Hvert land skal ligeledes udvikle nationale indikatorer og metoder for måling af arbejdet.

Hvert af FN's medlemslande kan vælge, om det ønsker at rapportere sit arbejde med at nå målene i FN's High Level Political Forum (HLPF), som hvert år afholdes i New York.

 

Hvordan hænger verdensmålene sammen?

Selvom verdensmålene har 17 tal, betyder det ikke, at det ene mål prioriteres højere end det andet. Ved at opfylde et mål forenkler det vejen mod et andet. Hvis flere mennesker for eksempel har adgang til rent vand og sanitet (Mål 6), skabes der bedre betingelser for menneskers sundhed (Mål 3). Gennem bedre sundhed kan flere børn komme i skole og få uddannelse (Mål 4), og gennem uddannelse kan flere mennesker få job (Mål 8), hvilket reducerer fattigdom (Mål 1).

 

Hvad er unikt ved verdensmålene?

Verdensmålene er:

·      Universelle - hvilket betyder, at de er rettet mod alle verdens lande, og at alle lande bærer et ansvar for at opfylde målene.

·      Integrerede og sammenhængende - hvilket betyder, at forbedringer på et område også hjælper på andre områder, og der er behov for succes på alle områder for

       at opfylde målene.

·      Inkluderende - da de er udviklet gennem den mest gennemsigtige og inkluderende proces i FN's historie.

·      Gælder for alle - nøgleordet for verdensmålene er, at alle skal med (Leave no one behind). Verdensmålene skal opnås med særligt hensyn til de svageste mennesker og samfund.

 

Hvorfor er det vigtigt, at alle kender verdensmålene?

Eftersom verdensmålene gælder for alle 7,6 milliarder mennesker på Jorden, er det første skridt, at alle kender til målene. Når alle kender målene, kan vi samle kræfterne og derved skabe bedre forudsætninger for at realisere målene. Enkeltpersoner og organisationer kan også stille krav til regeringer og virksomheder på baggrund af deres viden om målene.

 

Hvordan kan du selv bidrage til en bæredygtig udvikling?

Alle kan bidrage til en bedre fremtid. Men måske kan det være svært at se, hvordan du som enkeltperson kan bidrage til realiseringen af verdensmålene.

Der er flere muligheder for at gøre en forskel i din hverdag på netop det område, som optager dig.

Det kan helt lavpraktisk være at huske at slukke lyset, når du forlader et lokale, eller at spare på vandet. Det kan også være ting, som at sortere affald eller engagere dig i det lokale foreningsliv. Du kan også bakke op om en bæredygtig udvikling med din stemme. Enten i debatter eller ved valg til byråd, regionsråd, Folketing og Europaparlamentet.

Du kan hente yderligere inspiration til, hvordan du selv kan handle i relation til verdensmålene her.

 

Hvad betyder bæredygtig udvikling?

Begrebet bæredygtig udvikling (På engelsk: sustainable development) blev første gang introduceret i 1981 af den amerikanske miljøaktivist og forfatter Lester R. Brown. Seks år senere fik begrebet sit internationale gennembrud, da FN’s Verdenskommission for miljø og udvikling lancerede begrebet i Brundtlandrapporten “Vores fælles fremtid”. Norges daværende statsminister, Gro Harlem Brundtland, som var formand for kommissionen, gav begrebet følgende definition, som stadig er den hyppigst anvendte i dag:

“En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare” (Fra Brundtlandrapporten, 1987).

En bæredygtig udvikling bygger på tre dimensioner: Den sociale, den miljømæssige og den økonomiske. Alle tre dimensioner er repræsenteret i verdensmålene.

Læs mere om bæredygtig udvikling her.

FN'S 17 VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Afskaf fattigdom
Stop sult
Sundhed og trivsel
Kvalitetsuddannelse
Ligestilling mellem kønnene
Rent vand og sanitet
Bæredygtig energis
Anstændige jobs
Industri, innovation og infrastruktur
Mindre ulighed
Bæredygtige byer og lokalsamfund
Ansvarligt forbrug og produktion
Klimaindsats
Livet i havet
Livet på land
Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Partnerskaber