fbpx Levende Grønland 2: Postkolonialisme | Verdensmålene - for bæredygtig udvikling
Ved hjælp af begreber fra postkolonialismen skal eleverne opnå en forståelse af, at værker er præget af de sociale, kulturelle og historiske sammenhænge de er skabt i.
Kategori
Dansk
Tid
2-4 moduler à 90 min.

"Levende Grønland" er skabt af Bullitt Film og Ánorâk Film i samarbejde med Det Grønlandske Hus i København og tekstforfatter Martine Lind Krebs.
© Bullitt Film og Ánorâk Film, 2020.


Formål:
Ved hjælp af begreber fra postkolonialismen skal eleverne opnå en forståelse af, at værkerne er præget af de sociale, kulturelle og historiske sammenhænge de er skabt i, og at disse relationer kontinuerligt påvirker den verden, vi lever i. Eleverne skal arbejde med tre dokumentarfilm om Grønland, som alle afspejler, at relationen mellem Danmark og Grønland er præget af kolonitiden.

Dette forløb bidrager sammen med tre andre forløb til danskfaget med materiale og film om Grønland under temaerne "medieværksanalyse", "ungdomskultur" og "skriftlige genrer". Der er desuden udviklet materiale til historie, samfundsfag, mediefag, musik og design, så det er oplagt at inddrage materialet i et fællesfagligt forløb.

Relation til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling:
Mål 4: Kvalitetsuddannelse
Mål 10: Mindre ulighed
Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Mål 17: Partnerskab for handling

Kernestof og centrale begreber:
Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Materialer:
Alt materialet ligger samlet på Levende Grønlands "hjemmeside". Her finder man både lærervejledninger, film, baggrundsinformation m.m.

Til dette forløb anbefales følgende materiale:
- Lærervejledning
- Tidslinje: Grønlands historie
- Fakta om Grønland
- Temaafsnittet om postkolonialisme

Dokumentarfilm:
- Sumé - lyden af en revolution. Se filmen på "Filmcentralen"
- Lykkelænder. Se filmen på "Filmcentralen"
- Håbets Ø. Se filmen på "Filmcentralen"

OBS: Man behøver ikke at se filmen i helhed. Opgaverne suppleres med understøttende filmklip, som gør det muligt at arbejde med materialet uden først at have set hele filmen.

Øvelse

 

LÆR

1. Som optakt til forløbet kan man klæde eleverne på i forhold til grundlæggende viden om Grønland.
   Materialet er at finde her på "Levende Grønland" via følgende links:
   Fakta om Grønland: https://www.levendegronland.dk/da/fakta-om-groenland/
   Grønlands historie - Tidslinje: https://www.levendegronland.dk/da/historie/tidslinje/
   Derudover er der forslag til yderligere læsning under "Links og litteratur": https://www.levendegronland.dk/da/dansk/links-og-litteratur/
   Temaafsnittet om postkolonialisme: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/

2: Lad eleverne se filmklip, billeder og sangtekster, der indgår i de tre forskellige film og lad dem besvare arbejdsspørgsmålene. Eleverne kan se dem    individuelt eller i grupper. Enten ser hele klassen de samme filmklip, eller også fordeles filmene mellem grupperne/eleverne.

3: Eleverne formidler deres analyser til resten af klassen. Nogle af opgaverne afsluttes med en skriftlig aflevering, hvor eleverne skal skrive en reflekterende    artikel. I andre øvelser skal eleverne lave små film (se under "Del").

GØR

Opgaver til Sumé

Opgave 1: Sproget

1. "Sumé" var det første grønlandske rockband, der indspillede sange på grønlandsk.
   Se klippet under opgave 1: levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-sumé/.
2. Hvorfor tror I, at det var så vigtigt for forsanger, Malik Høegh, at skrive teksterne på grønlandsk?
3. Brug begreberne fra postkolonialismen: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/
   til at beskrive betydningen af, at "Sumé" synger på grønlandsk.
4. Hvordan hænger et lands sprog sammen med identitetsfølelse?

Opgave 2: Coverbilleder

På coveret af "Sumés" første plade ser man et træsnit af en grønlænder, der har skudt en viking og nu løfter hans afrevne arm i triumf. Billedet stammer fra en bog af H.J. Rink fra 1866, der var en samling af grønlandske sagn og fortællinger. Træsnittet er lavet af Grønlands første billedkunstner, Aron fra Kangeq, og forestiller Kaissape, der netop har skudt vikingen Ungortok.
I kan læse sagnet om Kaissape her: http://runeberg.org/rheskimo/0212.html.
Og et resumé af sagnet under opgave 2: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-sum....

1. Se fimen Sumé - lyden af en revolution.
2. Brug begreberne fra postkolonialismen: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/, fx ’den anden’ og ’mimicry’ til at analysere det    første billede under opgave 2: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-sum....
3. Hvilket budskab tror I, Aron fra Kangeq har haft med billedet?
4. Hvorfor tror I, at "Sumé" vælger at bruge netop dette billede på deres cover?
5. Hvad er der sket med forståelsen af billedet i remedieringen fra 1866 (hvor det blev brugt som en illustration i en bog med sagn og fortællinger) til 1973    (hvor "Sumé" bruger det som coverbillede)?
6. I filmen bemærker en fan af "Sumé": ”Tænk, at de tør at udgive sådan en plade! Det var fascinerende pludselig at se en grønlænder have forfulgt og dræbt    en nordbo.” Hvordan er hans læsning af coverbilledet ifølge dette citat?
7. "Sumés" producer, Karsten Sommer, siger i filmen: ”Der skal jo nok have været nogle enkelte, der syntes, at det var lidt for revolutionært og ikke har    kunnet lide coveret, men jeg tror, at alle overgav sig.” Hvordan er hans læsning af coverbilledet ifølge dette citat?
8. Sammenlign "Sumés" første cover med coverbilledet på deres andet album, "Inuit Nunaat" ("Menneskenes land"), som er tegnet af Aka Høegh
9. Hvordan adskiller dette coverbillede sig fra det første?
10. Undersøg, hvem kunstneren er.
11. Hvilket budskab tror I, at "Sumé" havde med valget af dette billede?

Opgave 3: Interview med forsanger Malik Høegh

1. Se klippene fra DR’s interview med "Sumés" forsanger, Malik Høegh, fra DR’s musikprogram Musikhjørnet i 1976 (under opgave 1):    https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-sum....
2. Brug begreberne fra postkolonialismen til at analysere Malik Høeghs udsagn: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.
   - Kan I finde eksempler på brug af "os" og "dem" i interviewet?
   - Hvordan italesætter han danskere og grønlændere?
   - Diskuter i par eller små grupper, om man kan kalde hans udsagn for mimicry. Hvorfor/hvorfor ikke?

Opgave 4: På turné

1. I klippet beskriver "Sumé" og den politiske aktivist, Aqqaluk Lynge, "Sumés" turné til Grønland i 1974 (under opgave 4:    https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-sum....
   Hvordan fortolker personerne i klippet forskellen på publikums adfærd i Grønland og i Danmark?

Opgave 5: Interview med filmens instruktør, Inuk Silis Høegh

1. Se klippet hvor instruktør, Inuk Silis Høegh, forklarer baggrunden for, at han lavede denne film (under opgave 5):    https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-sum....
2. Brug begreberne fra postkolonialismen til at analysere Inuk Silis Høeghs udsagn: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.
   - Kan I finde eksempler på brug af "os" og "dem" i interviewet?
   - Hvordan italesætter han danskere og grønlændere?

Opgave 6: Sangtekst

1. Læs teksten til "Sumés" sang "Aasarisseruttoraa" ("Højsommer)" fra 1974: https://www.levendegronland.dk/media/1240/aasarisseruttoraa-sangtekst-su....
2. Analyser sangteksten ved hjælp af begreberne fra postkolonialismen: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.
   - Hvem henvender sangen sig til?
   - Hvordan benyttes natur-metaforerne i teksten?
   - Kan du identificere et "os" og "dem" i sangen?
   - Hvem er insekterne og edderkopperne i sangen?
   - Hvem er ’min elskede’?
   - Hvem er de arbejdende og udbytteren? Og hvorfor bruges de begreber?
   - Hvem er ’vi’ i sidste vers?
   - Kig særligt på sætningen: ”Vi går over de nøgne klipper. Vi vender tilbage til husene”. Hvad menes der med den sætning?

Opgave 7: Fan af Sumé

1. Se klippet, hvor Tida Ravn beskriver, hvordan hun oplevede at se "Sumé" spille første gang (under opgave 7):
   https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-sum....
2. Hvorfor var det så overraskende for hende, at "Sumé" sang på grønlandsk?
3. Hvorfor blev hun nervøs?
4. Brug begreberne fra postkolonialismen til at beskrive hendes udsagn: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.

Opgave 8: Syn på hinanden

1. Se klippet, hvor danskere i Grønland i 1970’erne beskriver deres syn på grønlændere under opgave 8:    https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-sum....
2. Hvordan fremstilles henholdsvis danskere og grønlændere af de forskellige interviewpersoner i dette klip?
3. Brug begreberne fra postkolonialismen til at beskrive deres udsagn: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.

Opgave 9: Stedet

Hvor kommer du fra? Det er du sikkert blevet spurgt om mange gange. Det ligger dybt forankret i vores kultur at forbinde mennesker med steder. Men for nogle er det ikke så nemt at svare på det spørgsmål. Mange er flyttet flere gange eller kommer fra en familie med rødder et andet sted. Nogle oplever, at deres omgivelser ikke mener, at de hører hjemme, der hvor de bor og selv føler sig hjemme.
1. Diskuter i klassen, om der er nogen af jer, der har oplevet at have svært ved at svare på spørgsmålet: Hvor kommer du fra?
2. Prøv at bruge begreberne fra postkolonialismen til at sætte ord på dette: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.
3. Hvordan fremstilles Grønland som et sted i filmen?
4. Vil I sige, at denne film sammenkæder et sted med en bestemt etnicitet? Eller er der eksempler på hybriditet?
5. Øvelse: Skriv en reflekterende artikel, hvor du reflekterer over det at komme fra et bestemt sted eller have tilknytning til/være splittet mellem flere    steder. Tag udgangspunkt i dine egne erfaringer.

Opgave 10: Anmeldelser

Da "Sumé – Lyden af en revolution" udkom, satte den grønlandske avis AG hele 14 sider af til at omtale filmen. Også mange af de store danske dagblade anmeldte filmen, selvom de ikke brugte helt så meget spalteplads.
1. Vælg en af anmeldelserne fra avisen AG og en af de danske anmeldelser (se links nedenfor) og lav en sammenlignende analyse, hvor du gør brug af de    postkolonialistiske begreber: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.
   Svar blandt andet på følgende:
   - Hvordan italesættes kolonitiden i de forskellige anmeldelser?
   - Hvordan italesættes danskere og grønlændere?
   - Kan du finde eksempler på ’os og dem’ i anmeldelserne?

Anmeldelser:
- "Mesterværk" – leder fra AG, 10. september 2014: https://www.levendegronland.dk/media/1082/mestervaerk-af-christian-schul...
- "Jeg æælsker Sume", af journalist Jette Andersen, AG, 10. september 2014:
   https://www.levendegronland.dk/media/1083/jeg-aeaesler-sume-af-jette-and...
- "Nye højder", af fotojournalist Jørgen Chemnitz, AG, 10. september 2014:
   https://www.levendegronland.dk/media/1084/nye-hoejder-af-joergen-chemnit...
- "Et lands moderne historier fortalt gennem et enkelt rockband", af Per Juul Carlsen, DR.dk, 15. oktober 2014:
   https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/et-lands-moderne-historie-fortalt-...
- "Grønlands politiske superhelte", af Ralf Christensen, information.dk, 16. oktober 2014:
   https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2014/10/groenlands-politisk...

Opgave 11: Øvelse: Film om fordomme

1. Gå rundt på skolen eller i byen og optag nogle korte interviews med folk om, hvordan de opfatter grønlændere.
2. Klip det sammen til en kort film.
3. Se filmene i klassen, og diskuter hvilke fordomme om grønlændere, I er stødt på. Overvej, hvad jeres film siger om folks tendens til at dele verden op i "os"    og "dem".

Opgave 12: Kreativ øvelse

Skriv en sangtekst med inspiration fra ”Sumés” sangtekster. Sangteksten skal handle om forholdet mellem Grønland og Danmark i dag. Inddrag eventuelt sagen, hvor USA’s præsident Trump udtrykte ønske om at købe Grønland.

Opgaver til Lykkelænder

Opgave 1: Forestillinger

1. Se dokumentarfilmen Lykkelænder.
2. Brug 5 minutter på at skrive de forestillinger, du har om grønlændere, ned. Diskuter bagefter med din sidemakker følgende spørgsmål:
   - Hvor har I jeres forestillinger fra?
   - Er der nogle af forestillingerne i filmen, som I genkender fra jer selv?
   - Er der tale om fordomme?
   - Tror I, at jeres forestillinger giver et retvisende billede af grønlændere i dag?
3. Se dette klip fra filmen (under opgave 1): https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-lyk....
   - Hvilke fordomme om grønlændere kommer til udtryk i klippet?
   - Kommer der også fordomme om danskere til udtryk i filmen?

Opgave 2: Praktisk øvelse: Film om fordomme

1. Gå rundt på skolen eller i byen og optag nogle korte interviews med folk om, hvordan de opfatter grønlændere.
2. Klip det sammen til en kort film.
3. Se filmene i klassen, og diskuter, hvilke fordomme om grønlændere I er stødt på. Overvej, hvad jeres film siger om folks tendens til at dele verden op i "os"    og "dem".

Opgave 3: Stedet

Hvor kommer du fra? Det er du sikkert blevet spurgt om mange gange. Det ligger dybt forankret i vores kultur at forbinde mennesker med steder. Men for nogle er det ikke så nemt at svare på det spørgsmål. Mange er flyttet flere gange eller kommer fra en familie med rødder et andet sted. Nogle oplever, at de af deres omgivelser ikke betragtes som hørende til det sted, hvor de ellers selv føler sig hjemme.
1. Diskuter i klassen, om der er nogen af jer, der har oplevet at have svært ved at svare på spørgsmålet: Hvor kommer du fra?
2. Prøv at bruge begreberne fra postkolonialismen til at sætte ord på dette: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.
3. Hvordan fremstilles Grønland som et sted i filmen?
4. Vil I sige, at denne film sammenkæder et sted med en bestemt etnicitet? Eller er der eksempler på hybriditet?
5. Øvelse: Skriv en reflekterende artikel, hvor du reflekterer over det at komme fra et bestemt sted eller have tilknytning til/være splittet mellem flere    steder. Tag udgangspunkt i dine egne erfaringer.

Opgave 4: Interview med filmens instruktør

1. Se interviewet med "Lykkelænders" instruktør, Lasse Lau (under opgave 4):
   https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-lyk....
2. Hvordan kan man, ved hjælp af begrebet ’den anden’, beskrive hans ærinde med filmen?
3. Nævn eksempler fra filmen, hvor der tegnes et billede af grønlænderen som ’den anden’.

Opgave 5: Filmreferencer

Flere af scenerne i "Lykkelænder" refererer til andre film om Grønland. For eksempel er der i det første klip en klar reference til filmen "Lysets Hjerte" fra 1998 af Rasmus Grønlykke. I "Lysets Hjerte" går en ung mand amok og dræber to unge og bagefter sig selv. Hans far, der er fordrukken og desillusioneret, tager på en rejse for at komme i kontakt med naturen og sig selv. I en scene i filmen står hans kone og ser efter ham, mens hun kalder hans navn: Rasmusi.

I det andet klip refereres der både til tv-serien "Borgen" (2010-2013), hvor selvsamme skuespiller, Angunnguaq Larsen, spiller Grønlands landsstyreformand, Jens Enok Bertelsen, og til filmen "Qivitoq – fjeldgængeren" (1956), hvor fangeren Pavia som den første i bygden har købt sig en fiskerbåd for at blive fisker i stedet for fanger. Men på hans første tur har han intet fanget, og de gamle fangere fra bygden griner af ham. Han føler sig så ydmyget, at han sejler ud i sin kajak for at blive qivittoq (fjeldgænger).
1. Se de to første klip under opgave 5: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-lyk....
2. Hvilken betydning har referencerne til de gamle film og til tv-serien?
3. Hvad forsøger "Lykkelænders" instruktør at sige med disse scener?
4. I en af de sidste scener bryder skuespillerne ud af deres roller og spiller ’sig selv’ og taler om de scener, de har medvirket i. Se det sidste klip under
   opgave 5: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-lyk....
5. Hvad er det for en film, som de er i biografen for at se? Hvorfor tror I, at instruktøren har valgt, at det er denne film de ser.
6. Beskriv, hvordan skuespillerne Vivi Nielsen og Angunnguaq Larsen i dette klip beskriver de scener, de har medvirket i? Hvad synes de om de film, der    refereres til?
7. Hvorfor taler de skiftevis dansk og grønlandsk?
8. Hvorfor tror I, at instruktøren har valgt at skabe denne meta-scene, hvor skuespillerne reflekterer over deres medvirken i filmen? (Se faktaboks om meta    under opgave 5): https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-lyk....
9. Brug begreberne fra postkolonialismen til at analysere denne scene: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.

Opgave 6: Postkolonialistisk analyse

1. Vælg et af klippene under opgave 6: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-lyk....
2. Hvorfor tror I, at instruktøren har valgt dette klip?
3. Brug begreberne fra postkolonialismen til at analysere denne scene: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.
4. I 2003 hyrede Hjemmestyrets direktør en healer og åndemaner til at rense Hjemmestyrets administrationsbygning for onde ånder og koloniale tanker.    Sagen fremkaldte stor kritik og endte med, at direktøren blev fyret. Læs mere her:
   https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/biskop-opr%C3%B8rt-over-%C3%....
5. Ifølge "Lykkelænders" instruktør har han valgt denne scene til filmen som en reference til sagen fra 2003. Se det sidste klip under opgave 6:
   https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-lyk....
6. Brug begreberne fra postkolonialismen til at analysere denne scene: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.

Opgave 7: Tupilak

1. Læs teksten til Josef Tarrak Petrussens sang "Tupilak", som er med i "Lykkelænder":
   https://www.levendegronland.dk/media/1074/tupilak-sangtekst-josef-tarrak....
   I sangen refereres der til et ambulanceopkald. Læs mere om denne sag her: https://politiken.dk/indland/art5557715/Lydfil-afsl%C3%B8rer-Politiet-ta....
2. Undersøg, hvad en tupilak er.
3. Hvem kalder Tarrak for tupilakker?
4. Hvordan kommer forestillingen om "os" og "dem" til udtryk i sangteksten?
5. Diskuter i klassen eller parvis, om sangen er udtryk for ’mimicry’. Hvorfor/hvorfor ikke? Læs om "mimicry" i afsnittet om postkolonialisme:    https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.
6. Sammenlign sidste vers af Tupilak med teksten til "Sumés" sang "Imigassaq" ("ildvand"):
   https://www.levendegronland.dk/media/1262/imigassaq-sangtekst-sum%C3%A9.pdf.

Opgaver til Håbets Ø

Opgave 1: Praktisk øvelse: Film om fordomme

1. Se dokumentarfilmen Håbets Ø.
2. Gå rundt på skolen eller i byen og optag nogle korte interviews med folk om, hvordan de opfatter grønlændere.
3. Klip det sammen til en kort film.
4. Se filmene i klassen og diskuter, hvilke fordomme om grønlændere I er stødt på. Overvej, hvad jeres film siger om folks tendens til at dele verden op i "os"    og "dem".
5. Diskuter om "Håbets Ø" har ændret jeres syn på grønlændere.

Opgave 2: Stedet

Hvor kommer du fra? Det er du sikkert blevet spurgt om mange gange. Det ligger dybt forankret i vores kultur at forbinde mennesker med steder. Men for nogle er det ikke så nemt at svare på det spørgsmål. Mange er flyttet flere gange eller kommer fra en familie med rødder et andet sted. Nogle oplever, at de af omgivelser ikke betragtes som hørende til det sted, som de ellers selv føler sig hjemme.
1. Diskuter i klassen, om der er nogen af jer, der har oplevet at have svært ved at svare på spørgsmålet: Hvor kommer du fra?
2. Prøv at bruge begreberne fra postkolonialismen til at sætte ord på dette: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.
3. Hvordan fremstilles Grønland som et sted i filmen?
4. Vil I sige, at denne film sammenkæder et sted med en bestemt etnicitet? Eller er der eksempler på hybriditet?
5. Skriveøvelse: Skriv en reflekterende artikel, hvor du reflekterer over det at komme fra et bestemt sted eller have tilknytning til/være splittet mellem flere    steder. Tag udgangspunkt i dine egne erfaringer.

Opgave 3: Mens vi venter på Godot

"Mens vi venter på kineserne" var arbejdstitlen på "Håbets Ø". I denne titel ligger en klar reference til et absurd skuespil af den irske forfatter, Samuel Beckett, med titlen "Mens vi venter på Godot". I stykket venter to vagabonder på personen Godot; de kender ham ikke, og de ved heller ikke rigtig, hvorfor de venter på ham, og Godot dukker aldrig op.
1. Se en trailer til en opsætning af "Mens vi venter på Godot" på Folketeatret i 2013 under opgave 3:    https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-haa....
2. Hvordan kan man se paralleller mellem handlingen i "Håbets Ø" og handlingen i "Mens vi venter på Godot"? Hvem er Godot i "Håbets Ø"?
3. Hvad er pointen med denne sammenligning?
4. Hvorfor tror I, at filmens instruktører fravalgte denne titel i sidste ende og brugte "Håbets Ø" i stedet?

Opgave 4: Sprog

1. Mange dokumentarfilm fra/om Grønland er på dansk, og tit er de grønlandske kilder også interviewet på dansk. I "Håbets Ø" taler personerne næsten    udelukkende grønlandsk.
   Hvorfor tror I, at instruktørerne har truffet det valg? (Ingen af de to instruktører taler grønlandsk).
2. Se klippet under opgave 4: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-haa.... Hvordan ser de unge i klippet på deres    muligheder i forhold til at tale hhv. grønlandsk og dansk?
3. Diskuter i klassen eller parvis, hvilken rolle sprog spiller som identifikationsmarkør.

Opgave 5: Alkoholkonsulenten

1. Den ene af filmens medvirkende, Gideon Lyberth, arbejder som alkoholkonsulent. Hvorfor tror I, at instruktørerne har valgt netop ham som én af    hovedpersonerne?
2. Se de to klip under opgave 5: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-haa.... Hvordan vil I karakterisere forskellen på    dem?
3. Prøv at bruge postkolonialismens begreber til at beskrive dialogen mellem kvinden og Gideon, der handler om underdanighed. (det første klip):    https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.
4. I hvilken grad beskrives grønlænderne i disse klip som ofre (for kolonialisering).
5. Hvilken større historie (om Grønland) fortælles i disse klip?

Opgave 6: Uddannelse

1. Se klippet under opgave 6: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-haa....
   - Hvordan var Peter og hans forældres forhold til uddannelse?
   - Hvad siger klippet om forholdet mellem danskere og grønlændere i Grønland?
   - Prøv at bruge begreberne fra postkolonialismen til at beskrive klippet: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/.

DEL

I grupper samler og deler eleverne deres besvarelser i matrixgrupper eller laver en videobesvarelse med skærmoptagelser/stillbilleder. Videoen kan deles i en YouTube- eller Facebookgruppe, på Googledrev eller lignende.
Nogle af opgaverne afsluttes med en skriftlig aflevering, hvor eleverne skal skrive en reflekterende artikel. I andre øvelser skal eleverne lave små film.

FN'S 17 VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Afskaf fattigdom
Stop sult
Sundhed og trivsel
Kvalitetsuddannelse
Ligestilling mellem kønnene
Rent vand og sanitet
Bæredygtig energis
Anstændige jobs
Industri, innovation og infrastruktur
Mindre ulighed
Bæredygtige byer og lokalsamfund
Ansvarligt forbrug og produktion
Klimaindsats
Livet i havet
Livet på land
Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Partnerskaber