Gå til hovedindhold
Hjem
  • Verdensmålene
    • FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
    • Delmål og indikatorer
    • Status på Verdensmålene
  • Bliver Verden Bedre
    • Hvad er bæredygtig udvikling?
    • Bog: Bliver verden bedre?
  • Materialer
    • Kampagner og videomateriale
    • Rapporter
  • FN-byen
    • Om FN-byen
    • Besøg FN-byen
    • FN's Skoletjeneste
  • Om UNDP
    • Om os
X
X

Mobile navigation

  • Verdensmålene
    • FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
    • Delmål og indikatorer
    • Status på Verdensmålene
  • Bliver Verden Bedre
    • Hvad er bæredygtig udvikling?
    • Bog: Bliver verden bedre?
  • Materialer
    • Kampagner og videomateriale
    • Rapporter
  • FN-byen
    • Om FN-byen
    • Besøg FN-byen
    • FN's Skoletjeneste
  • Om UNDP
    • Om os

Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle

Verdensmål 8 handler om at fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle. Den globale økonomi vokser for langsomt. Væksten i BNP pr. indbygger forventes at falde til kun 1,5 procent i 2025 på grund af øget usikkerhed og handelsspændinger. I de mindst udviklede lande ligger væksten stadig langt under målet på 7 procent. Samtidig bremser lav produktivitetsvækst og svækket respekt for arbejdstagerrettigheder fremskridtene mod anstændigt arbejde for alle.

Selvom arbejdsløsheden nåede et rekordlavt niveau på 5 procent i 2024, arbejder næsten 58 procent af verdens arbejdstagere stadig uden for det formelle arbejdsmarked – især i de mindst udviklede lande og i Afrika syd for Sahara. Unge og kvinder er fortsat hårdt ramt af arbejdsløshed og står oftere uden for både arbejde og uddannelse.

Hvis verden skal sikre anstændigt arbejde for alle, skal regeringer sætte turbo på indsatsen bl.a. med stærkere sociale sikkerhedsnet, bedre håndhævelse af arbejdstagerrettigheder, støtte til grønne og digitale job og veje ud af den uformelle beskæftigelse.

Anstændige jobs og økonomisk vækst er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. For at fremme
fremskridtene kræves målrettede og bæredygtige økonomiske politikker, styrket støtte til iværksætteri og innovation, regulering af den uformelle økonomi, forbedret arbejdstagerbeskyttelse og skabelse af inkluderende og anstændige job, især for unge og kvinder.

Delmål og indikatorer

Delmål 8.1
8.1

Den årlige økonomiske vækst pr. indbygger skal fastholdes i overensstemmelse med nationale forhold og, især, på mindst 7 procent vækst i bruttonationalproduktet (BNP) pr. år i de mindst udviklede lande.

Indikatorer

8.1.1

Årlig reel BNP-vækst pr. indbygger.

Delmål 8.2
8.2

Der skal opnås højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer.

Indikatorer

8.2.1

Årlig reel BNP-vækst pr. beskæftiget person.

Delmål 8.3
8.3

Der skal fremmes udviklingsorienterede politikker, der støtter produktive aktiviteter, skaber anstændige jobs, iværksætteri, kreativitet og innovation, og som fremmer en formalisering og udvikling af mikro-, små- og mellemstore virksomheder, gennem bl.a. adgang til finansielle tjenesteydelser.

Indikatorer

8.3.1

Andel af beskæftigelse i den uformelle sektor uden for landbruget, opdelt på køn.

Delmål 8.4
8.4

Frem til 2030 skal den globale ressourceeffektivitet inden for forbrug og produktion løbende forbedres, og det skal bestræbes at afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse, i overensstemmelse med de 10‑årige Ramme programmer for bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, med de udviklede lande i spidsen.

Indikatorer

8.4.1

Materielt fodaftryk, materielle fodaftryk pr. indbygger og materielt fodaftryk pr. BNP.

8.4.2

Indenlandsk materialeforbrug, indenlandsk materialeforbrug pr. indbygger og indenlandsk materialeforbrug pr. BNP.

Delmål 8.5
8.5

Inden 2030 skal der opnås fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle kvinder og mænd, herunder også unge og personer med handicap, og med lige løn for arbejde af samme værdi.

Indikatorer

8.5.1

Gennemsnitlig timeløn for kvindelige og mandlige ansatte, opdelt efter type af beskæftigelse, alder og personer med handicap.

8.5.2

Ledighedsgraden fordelt på køn, alder og personer med handicap.

Delmål 8.6
8.6

Inden 2020 skal andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse væsentligt reduceres.

Indikatorer

8.6.1

Andelen af unge (15-24 år) der ikke er under uddannelse, i beskæftigelse eller i træning.

Delmål 8.7
8.7

Der skal træffes øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehandel og for at sikre forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde, herunder rekruttering og anvendelse af børnesoldater, og for at udrydde børnearbejde i alle dens former inden 2025.

Indikatorer

8.7.1

Andel og antal af børn i alderen 5‑17 år, der er involveret i børnearbejde, opdelt på køn og alder.

Delmål 8.8
8.8

Arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere skal fremmes, herunder for migrantarbejdere, især kvindelige migranter, og dem i usikre beskæftigelsesforhold.

Indikatorer

8.8.1

Hyppighed af dødelige og ikke-dødelige arbejdsulykker fordelt på køn og migrantstatus.

8.8.2

Stigning i national efterlevelse af arbejdstagerrettigheder (foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger) baseret på kilder fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og national lovgivning, fordelt på køn og migrantstatus.

Delmål 8.9
8.9

Inden 2030 skal der udformes og gennemføres politikker, der fremmer bæredygtig turisme, som skaber arbejdspladser og fremmer lokale kultur og produkter.

Indikatorer

8.9.1

BNP for direkte turisme i forhold til det samlede BNP og vækstrate.

8.9.2

Antal af arbejdspladser i den bæredygtige turismeindustri som en andel af den samlede andel af arbejdspladser i turismeindustrien.

Delmål 8.10
8.10

Indenlandske finansielle institutioners kapacitet for at fremme og udvide adgang til bankforretninger, forsikring og finansielle tjenesteydelser for alle skal styrkes.

Indikatorer

8.10.1

Antal af kommercielle bankfilialer og pengeautomater pr. 100.000 voksne.

8.10.2

Andel af voksne (15 år og opefter) med en konto i en bank eller anden finansiel institution, eller hos en mobil-penge-tjeneste-udbyder.

Delmål 8.a
8.a

Handelsrelateret bistand til udviklingslandene skal øges, især til de mindst udviklede lande, bl.a. gennem den Styrkede Integrerede Ramme for Handelsrelateret Faglig Bistand til de Mindst Udviklede Lande.

Indikatorer

8.a.1

Forpligtelser og udbetalinger af handelsrelateret bistand.

Delmål 8.b
8.b

Inden 2020 skal der udvikles og igangsættes en global strategi for at få unge i arbejde, og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) Globale Jobpagt skal gennemføres.

Indikatorer

8.b.1

Tilstedeværelse af en udviklet og operationaliseret national strategi for at få unge i arbejde, som en særskilt del af den nationale strategi for beskæftigelse.

Lær mere om mål 8 på FN's hjemmeside
X

Sådan skal du forstå delmål og indikatorer

Delmål:

Hvert Verdensmål har en række konkrete og handlingsrettede delmål, der uddyber de områder, som målet dækker over. Delmålene er altså det overordnede Verdensmål, der er nedbrudt i mindre dele, for at gøre Verdensmålet mere forståeligt og give nogle mere konkrete målsætninger at stile efter.

Nogle delmål indeholder bogstaverne A, B og C. Disse udgør en særlig kategori af delmål, som omhandler de ressourcer, der skal implementeres i opfyldelsen af Verdensmålene. 

Indikatorer:

For at måle på hvert delmål har FN formuleret en række indikatorer for de enkelte delmål. De skal gøre det muligt løbende at evaluere, hvordan vi opfylder Verdensmålene. Anvendelsen af indikatorer skal således sikre, at der løbende kan følges op på delmålene og om der er fremskridt.

De 17 Verdensmål

Mål 1 - Afskaf fattigdom
Mål 2
Mål 3
Mål 4
Mål 5
Mål 6 - Rent vand og sanitet
Mål 7 - Bæredygtig energi
Mål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst
Mål 9 - Industri, innovation og infrastruktur
Mål 10 - Mindre ulighed
Mål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund
Mål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion
Mål 13 - Klimaindsats
Mål 14 - Livet i havet
Mål 15 - Livet på land
Mål 16 - Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Mål 17 - Partnerskaber for handling

FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling

Mål 1 - Afskaf fattigdom
Mål 2
Mål 3
Mål 4
Mål 5
Mål 6 - Rent vand og sanitet
Mål 7 - Bæredygtig energi
Mål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst
Mål 9 - Industri, innovation og infrastruktur
Mål 10 - Mindre ulighed
Mål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund
Mål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion
Mål 13 - Klimaindsats
Mål 14 - Livet i havet
Mål 15 - Livet på land
Mål 16 - Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Mål 17 - Partnerskaber for handling

UNDP er FN’s førende udviklingsorganisation i kampen mod fattigdom, ulighed og klimaforandringer. I samarbejde med vores brede netværk af eksperter og partnere i 170 lande hjælper vi nationer med at levere sammenhængende og varige udviklingsløsninger for mennesker og planeten. Som FN’s førende udviklingsorganisation spiller UNDP en vigtig rolle i at hjælpe nationer med at opnå verdensmålene.

© Copyright UNDP 2025. All Rights Reserved.