Mål 2: Stop sult

Stop sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug

Verdensmål 2 handler om at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug. Klimaforandringer, konflikter og stigende fødevarepriser har lagt stort pres på vores globale fødevaresystemers evne til at producere og forsyne mennesker med nærende og billig mad. Efter at antallet af fejlernærede mennesker næsten blev halveret i begyndelsen af det 21. århundrede, som et resultat af økonomisk vækst og øget produktivitet i landbruget, er tendensen vendt. Sult i verden er steget siden 2015.

Desværre er ekstrem sult og fejlernæring fortsat en enorm barriere for udviklingen i mange lande. I 2025 var omkring 673 millioner mennesker ramt af sult. Det svarer til en ud af 12 mennesker på verdensplan og en ud af fem i Afrika. Samtidig er Afrika det kontinent, der rammes disproportionalt hårdest af klimaforandringer og fødevareusikkerhed

Verdensmålene for bæredygtige udvikling vil afskaffe alle former for sult og underernæring inden 2030 og sikre, at alle mennesker - især børn og de mest sårbare - har adgang til tilstrækkelig og nærende mad hele året rundt. Det indebærer fremme af bæredygtige landbrugsmetoder: forbedring af livsgrundlag og kapacitet i små landbrug samt at sikre lige adgang til jord, teknologi og markeder.

Afskaffelse af sult kræver også internationalt samarbejde for at sikre investeringer i infrastruktur og teknologi, som kan forbedre landbrugets produktivitet. Sammen med de øvrige verdensmål kan vi afskaffe sult inden 2030.

Stop sult er et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Delmål og indikatorer

2.1

Inden 2030 skal sult være udryddet, og alle mennesker - især de fattige og de mest sårbare, herunder småbørn, - skal sikres adgang til sikker, ernæringsrig og tilstrækkelig mad hele året rundt.

Indikatorer

2.1.1

Udbredelse af underernæring.

2.1.2

Udbredelse af moderat eller alvorlig fødevareusikkerhed hos befolkningen, baseret på FIES (Food Insecurity Experience Scale).

2.2

Inden 2030 skal alle former for fejlernæring udryddes, herunder skal de internationalt aftalte delmål for væksthæmning og afmagring hos børn under 5 år nås inden 2025, og ernæringsbehovet hos unge piger, gravide og ammende kvinder samt ældre mennesker skal håndteres.

Indikatorer

2.2.1

Udbredelse af væksthæmning (højde i forhold til alder <-2 standardafvigelse fra WHO’s (Verdenssundhedsorganisationen) gennemsnitlige vækststandarder for børn under 5 år.

2.2.2

Udbredelse af fejlernæring (vægt i forhold til højde >+2 eller <-2 standardafvigelse fra WHO’s (Verdenssundhedsorganisationen) gennemsnitlige vækststandarder for børn under 5 år, opdelt efter type (afmagring og overvægt).

2.3

Inden 2030 skal landbrugsproduktiviteten og indkomsterne for små-skala fødevareproducenter fordobles, særligt for kvinder, oprindelige folk, familielandbrug, husdyrbrug og fiskere, herunder gennem sikret og lige adgang til jord, andre produktionsressourcer og tilførsler, viden, finansielle tjenester, markeder og muligheder for værditilvækst, samt beskæftigelse uden for landbruget.

Indikatorer

2.3.1

Produktionsvolume pr. arbejdsenhed i forhold til bedriftsstørrelser inden for landbrug/husdyrbrug/skovbrug.

2.3.2

Gennemsnitlig indkomst for små-skala fødevareproducenter, opdelt på køn og status som oprindelige folk.

2.4

Inden 2030 skal der sikres bæredygtige fødevareproduktionssystemer og implementeres modstandsdygtige landbrugspraksisser, som øger produktivitet og produktion, medvirker til at bevare økosystemer, styrker kapaciteten for tilpasning til klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer, og som fremskynder forbedring af land og jordkvalitet.

Indikatorer

2.4.1

Andel landbrugsområde under produktiv og bæredygtig landbrugsaktivitet.

2.5

Inden 2020 skal den genetiske diversitet bevares for såsæd, kultiverede planter, landbrugsopdræt og husdyr, samt deres relaterede vilde arter, herunder gennem fornuftigt forvaltede og diversificerede såsæd- og plantegenbanker på nationalt, regionalt og internationalt niveau, og der skal fremmes adgang til, samt lige fordeling af fordelene ved udnyttelse af de genetiske ressourcer og den associerede traditionelle viden, som internationalt aftalt.

Indikatorer

2.5.1

Antal plante- og dyregenetiske ressourcer til brug for fødevarer og landbrug sikret i enten mellemlange og langvarige bevarelsesfaciliteter.

2.5.2

Andel lokale racer, der er klassificeret som værende i fare, ikke i fare eller på et ukendt niveau af fare for udryddelse.

2.a

Investeringer skal øges, bl.a. gennem forbedret internationalt samarbejde, i landdistrikternes infrastruktur, i landbrugsforskning og konsulenttjenester, i teknologiudvikling samt i genbanker for planter og husdyr, for at forbedre landbrugets produktivitetskapacitet i udviklingslande, især i de mindst udviklede lande.

Indikatorer

2.a.1

Landbrugets indeks for offentlige udgifter.

2.a.2

Samlet officielle økonomiske overførsler til landbrugssektoren.

2.b

Handelsbarrierer og forvridninger i de globale landbrugsmarkeder skal korrigeres og forebygges, herunder via parallel afskaffelse af alle former for eksportstøtte til landbruget og alle eksportforanstaltninger med tilsvarende effekt, i overensstemmelse med mandatet fra Doha-udviklingsrunden.

Indikatorer

2.b.1

Eksportstøtte til landbruget.

2.c

Der skal vedtages tiltag, der skal sikre, at fødevaremarkederne og de heraf afledte markeder fungerer ordentligt, og som er med til at sikre rettidig adgang til markedsinformationer, herunder fødevarelagre, for derved at hjælpe med at begrænse ekstreme udsving i fødevarepriserne.