Gå til hovedindhold
Hjem
  • Verdensmålene
    • FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
    • Delmål og indikatorer
    • Status på Verdensmålene
  • Bliver Verden Bedre
    • Hvad er bæredygtig udvikling?
    • Bog: Bliver verden bedre?
  • Materialer
    • Kampagner og videomateriale
    • Rapporter
  • FN-byen
    • Om FN-byen
    • Besøg FN-byen
    • FN's Skoletjeneste
  • Om UNDP
    • Om os
X
X

Mobile navigation

  • Verdensmålene
    • FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
    • Delmål og indikatorer
    • Status på Verdensmålene
  • Bliver Verden Bedre
    • Hvad er bæredygtig udvikling?
    • Bog: Bliver verden bedre?
  • Materialer
    • Kampagner og videomateriale
    • Rapporter
  • FN-byen
    • Om FN-byen
    • Besøg FN-byen
    • FN's Skoletjeneste
  • Om UNDP
    • Om os

Mål 15: Livet på land

Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet

Verdensmål 15 handler om at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet. Verden står stadig over for store udfordringer, når det gælder beskyttelse af livet på land, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og kampen mod tabet af biodiversitet. Planter udgør 80 % af den mad, vi spiser, og landbruget er en afgørende økonomisk ressource for mange lande. Skove dækker over 30 % af Jordens overflade, rummer millioner af arter og spiller en vigtig rolle i at rense luft og vand. De er også afgørende i kampen mod klimaforandringer.

Men vi får mindre og mindre skov, beskyttelsen af vigtige naturområder er gået i stå, og flere arter er i fare for at uddø.

Der er dog også lyspunkter. Det globale skovtab ser ud til at falde, og flere regioner oplever positive fremskridt. Frivillige løfter om at genoprette landområder vil dække omkring to tredjedele af det globale behov. Beskyttelsen af vigtige naturområder er vokset støt gennem de sidste to årtier takket være stærke lokale og internationale indsatser. 

Verdensmålene for bæredygtig udvikling søger at bevare og genoprette brugen af terrestriske økosystemer som skove, vådområder, tørre områder og bjerge inden 2030. Fremme af bæredygtig forvaltning af skove og standsning af afskovning vil også være afgørende for at afbøde konsekvenserne af klimaforandringer. Hurtig handling er nødvendigt, hvis vi skal begrænse tabet af naturlige levesteder og biodiversiteten, som er del af vores fælles arv.

Livet på land er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Delmål og indikatorer

Delmål 15.1
15.1

Inden 2020 skal der sikres bevarelse, genoprettelse og bæredygtig brug af økosystemer på land og i ferskvand og deres tjenesteydelser, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler.

Indikatorer

15.1.1

Skovområde som andel af samlede landområde.

15.1.2

Andel af vigtige økosystemer på land og for ferskvandsbiodiversitet, som er del af beskyttet områder, opdelt efter form for økosystem.

Delmål 15.2
15.2

Inden 2020 skal vi styrke bæredygtig forvaltning af alle former for skove. Vi skal stoppe afskovning og genoprette skove, der er blevet delvist ødelagt. På globalt plan skal vi både genplante betydeligt mere fældet skov og også plante langt mere ny skov.

Indikatorer

15.2.1

Fremskridt i forhold til bæredygtig skovforvaltning.

Delmål 15.3
15.3

Inden 2030 skal ørkendannelse bekæmpes, forringet land og jord genoprettes, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og det skal forsøges at opnå en jordforringelsesneutral verden.

Indikatorer

15.3.1

Andel af jordareal, der er forringet i forhold til totalt landområde.

Delmål 15.4
15.4

Inden 2030 skal der sikres beskyttelse af bjergøkosystemer, herunder deres biodiversitet, for at kunne øge deres evne til at bidrage til bæredygtig udvikling.

Indikatorer

15.4.1

Omfang af beskyttede områder af vigtige steder i forhold til bjerg biodiversitet.

15.4.2

Indeks over grønne bjergområder.

Delmål 15.5
15.5

Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.

Indikatorer

15.5.1

Rødliste-indeks (Red List Index).

Delmål 15.6
15.6

Der skal fremmes retfærdig og ligelig fordeling af fordelene ved udnyttelse af genetiske ressourcer og fremmes en rimelig adgang til sådanne ressourcer, som aftalt internationalt.

Indikatorer

15.6.1

Antal af lande, der har vedtaget lovgivningsmæssige, administrative og politiske rammer for at sikre retfærdig og ligelig fordeling af fordelene.

Delmål 15.7
15.7

Der skal tages omgående handling for at stoppe krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede dyr- og plantearter og adressere både efterspørgsel og udbud af ulovlige produkter af vilde dyr.

Indikatorer

15.7.1

Andel af handlet vildtdyr-liv på baggrund af krybskytteri eller ulovlig handel.

Delmål 15.8
15.8

Inden 2020 skal der introduceres foranstaltninger for at forhindre indførelsen og væsentligt begrænses indvirkningen af invasive arter på land- og i vandøkosystemer, og der skal kontrolles eller udryddes de prioriterede arter.

Indikatorer

15.8.1

Andel af lande, der har vedtaget relevant national lovgivning og afsat tilstrækkelige ressourcers til at forhindre eller kontrollere invasive naturfremmede arter.

Delmål 15.9
15.9

Inden 2020 skal der integreres økosystem- og biodiversitetsværdier i national og lokal planlægning, i udviklingsprocesser, og i fattigdomsbekæmpelsesstrategier og redegørelser.

Indikatorer

15.9.1

Fremskridt mod fastsatte nationale mål i overensstemmelse med Aichi Biodiversitetsmål 2 i Strategiplanen for Biodiversitet 2011-2020.

Delmål 15.a
15.a

De finansielle ressourcer fra alle kilder til at beskytte og bruge biodiversitet og økosystemer bæredygtigt skal mobiliseres og øges betydeligt.

Indikatorer

15.a.1

Officiel udviklingsbistand og offentlige udgifter til beskyttelse og bæredygtigt brug af biodiversitet og økosystemer.

Delmål 15.b
15.b

Officiel udviklingsbistand og offentlige udgifter til beskyttelse og bæredygtigt brug af biodiversitet og økosystemer.

Indikatorer

15.b.1

Officiel udviklingsbistand og offentlige udgifter til beskyttelse og bæredygtigt brug af biodiversitet og økosystemer.

Delmål 15.c
15.c

Den globale støtte til kampen mod krybskytteri og ulovlig handel med beskyttet arter, bl.a. gennem styrkelse af lokale samfunds muligheder for at forfølge en bæredygtig levevis skal øges.

Indikatorer

15.c.1

Andel af handlet vildt dyreliv på baggrund af krybskytteri eller ulovlig handel.

Lær mere om mål 15 på FN's hjemmeside
X

Sådan skal du forstå delmål og indikatorer

Delmål:

Hvert Verdensmål har en række konkrete og handlingsrettede delmål, der uddyber de områder, som målet dækker over. Delmålene er altså det overordnede Verdensmål, der er nedbrudt i mindre dele, for at gøre Verdensmålet mere forståeligt og give nogle mere konkrete målsætninger at stile efter.

Nogle delmål indeholder bogstaverne A, B og C. Disse udgør en særlig kategori af delmål, som omhandler de ressourcer, der skal implementeres i opfyldelsen af Verdensmålene. 

Indikatorer:

For at måle på hvert delmål har FN formuleret en række indikatorer for de enkelte delmål. De skal gøre det muligt løbende at evaluere, hvordan vi opfylder Verdensmålene. Anvendelsen af indikatorer skal således sikre, at der løbende kan følges op på delmålene og om der er fremskridt.

De 17 Verdensmål

Mål 1 - Afskaf fattigdom
Mål 2
Mål 3
Mål 4
Mål 5
Mål 6 - Rent vand og sanitet
Mål 7 - Bæredygtig energi
Mål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst
Mål 9 - Industri, innovation og infrastruktur
Mål 10 - Mindre ulighed
Mål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund
Mål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion
Mål 13 - Klimaindsats
Mål 14 - Livet i havet
Mål 15 - Livet på land
Mål 16 - Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Mål 17 - Partnerskaber for handling

FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling

Mål 1 - Afskaf fattigdom
Mål 2
Mål 3
Mål 4
Mål 5
Mål 6 - Rent vand og sanitet
Mål 7 - Bæredygtig energi
Mål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst
Mål 9 - Industri, innovation og infrastruktur
Mål 10 - Mindre ulighed
Mål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund
Mål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion
Mål 13 - Klimaindsats
Mål 14 - Livet i havet
Mål 15 - Livet på land
Mål 16 - Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Mål 17 - Partnerskaber for handling

UNDP er FN’s førende udviklingsorganisation i kampen mod fattigdom, ulighed og klimaforandringer. I samarbejde med vores brede netværk af eksperter og partnere i 170 lande hjælper vi nationer med at levere sammenhængende og varige udviklingsløsninger for mennesker og planeten. Som FN’s førende udviklingsorganisation spiller UNDP en vigtig rolle i at hjælpe nationer med at opnå verdensmålene.

© Copyright UNDP 2025. All Rights Reserved.