Hvad er bæredygtig udvikling?

Hvordan måler vi udvikling? Hvad udvikles? Er det penge i statskassen, bruttonational produkt (BNP) pr. indbygger, høj levealder eller noget helt andet, der afspejler udvikling? Og hvordan ved vi, hvilke lande, der klarer sig godt, og hvilke, der klare sig mindre godt?

Først og fremmest må vi definere, hvad der skal forbedres, og hvordan vi måler fremskridt. Det vanskelige ved dette er, at der ikke findes en universel definition af udvikling. Nogle ser økonomisk vækst som det bedste mål for udvikling, mens andre vil mene, at penge i bedste fald kun er et redskab til at sikre andre vigtige ting i livet. 

Der er universelle behov, som alle mennesker har brug for uanset, hvor vi bor eller hvor mange penge, vi har. Alle har behov for næringsrig mad, rent vand og et sikkert sted at bo. I tilfælde af sygdom, har vi behov for adgang til sundhedspleje og medicin. Vi ved, at uddannelse giver både børn og voksne bedre chancer i livet, og uden et indkomstgivende arbejde er det svært for os at imødekomme vores basale behov. 

Men hvordan måler vi denne form for udvikling? 

BRUTTONATIONALPRODUKT 

(BNP) Bruttonationalprodukt (BNP) er et metrisk mål, der ofte bruges til at vurdere et lands velstand. BNP beskriver størrelsen af et lands økonomi ved at måle værdien af de varer og serviceydelser, der bliver produceret i et land til forbrug, eksport og investeringer. Der er ingen tvivl om, at økonomi er vigtig og udgør en afgørende del af begrebet udvikling. Men et lands økonomi kan ikke være det eneste mål for udvikling. Dels fordi penge i sig selv ikke skaber velfærd, godt helbred og trivsel. Dels fordi størrelsen på økonomien ikke garanterer, at alle får lige meget gavn af rigdommen. Det er måden, hvorpå pengene bruges og fordeles blandt befolkningen som helhed, der vil afspejle sig i forbedrede levevilkår. I mange lande er der en sammenhæng mellem BNP pr. indbygger, levestandard og sundhedstilstand for et lands indbyggere. Det er dog ikke tilfældet i alle lande, og derfor er denne måde at måle udvikling på blevet kritiseret. Desuden tager BNP ikke højde for den negative påvirkning, som produktion kan have på vores miljø og klima. 

INDEKS FOR MENNESKELIG UDVIKLING (HDI) 

Hvis det at måle et lands økonomi ikke er tilstrækkeligt, hvad skal vi så måle udvikling ud fra? For at forstå udviklingen i verden og besvare spørgsmålet om, hvordan forskellige lande udvikler sig, bør vi se på en bred vifte af indikatorer, der viser flere dimensioner af udvikling. For at kunne sammenligne udvikling i forskellige lande, er vi først nødt til at fastlægge, hvad vi anser for vigtigt i livet, og hvad vi ønsker at opnå. Der har været mange ambitiøse forsøg på at finde et universelt mål eller definition, der kan erstatte begrebet BNP som mål for udvikling. Et af de mest benyttede mål er FN’s Udviklingsprograms (UNDP’s) indeks for menneskelig udvikling (Human Development Index – HDI). Indekset rangerer lande i forhold til en sammenhængende beregning af tre dimensioner: økonomi (BNI), sundhed (forventet levealder) og uddannelse (antal skoleår). HDI er derfor et mere omfattende mål for udvikling end blot økonomiske fremskridt. 

ET KLIMAJUSTERET HDI 

Siden 1990 har HDI været suppleret med en indeksmåling for bl.a. ligestilling mellem kønnene, økonomisk ulighed, og en måling, der fokuserer på flerdimensionel fattigdom – alt sammen for at kunne give et endnu mere nuanceret billede af landes udviklingstilstand. Den aktuelle klimakrise har krævet yderligere genovervejning af vores måling af udvikling. Hverken BNP alene eller HDI inkluderer vores klimaaftryk, herunder mængden af CO2-udledning. Derfor blev der tilføjet endnu et indeks i 2020, der justerer HDI for menneskets klimaaftryk på planeten. Det kaldes Planetary Pressures Adjusted Human Development Index – PHDI. Mens HDI måler et lands udvikling inden for nøgleområder som sundhed, uddannelse og levestandard, tager PHDI også hensyn til, hvordan et lands produktion påvirker klimaet. Rige lande som Danmark, Sverige, Norge og Finland, der ligger blandt lande med højst menneskelig udvikling (HDI), har lavere PHDI. Dette skyldes, at disse lande har højt forbrug og dermed høje udledninger pr. person, hvilket påvirker vores fælles hjem – planeten Jorden – negativt. Der er i øjeblikket en påviselig sammenhæng mellem lande med høje niveauer af menneskelig udvikling og et uforholdsmæssigt stort (pr. indbygger) klimaaftryk på planeten.

Du kan læse meget mere om indekset for menneskelig udvikling her: https://hdr.undp.org/data-center/human-development-index#/indicies/HDI