Gå til hovedindhold
Hjem
  • Verdensmålene
    • FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
    • Delmål og indikatorer
    • Status på Verdensmålene
  • Bliver Verden Bedre
    • Hvad er bæredygtig udvikling?
    • Bog: Bliver verden bedre?
  • Materialer
    • Kampagner og videomateriale
    • Rapporter
  • FN-byen
    • Om FN-byen
    • Besøg FN-byen
    • FN's Skoletjeneste
  • Om UNDP
    • Om os
X
X

Mobile navigation

  • Verdensmålene
    • FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
    • Delmål og indikatorer
    • Status på Verdensmålene
  • Bliver Verden Bedre
    • Hvad er bæredygtig udvikling?
    • Bog: Bliver verden bedre?
  • Materialer
    • Kampagner og videomateriale
    • Rapporter
  • FN-byen
    • Om FN-byen
    • Besøg FN-byen
    • FN's Skoletjeneste
  • Om UNDP
    • Om os

Mål 3: Sundhed og trivsel

Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper

Verdensmål 3 handler om at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Verdensmålet samler flere forskellige dimensioner af global sundhed. De inkluderer børne og mødre dødelighed, smitsomme sygdomme, seksuel og reproduktiv sundhed, adgang til sundhedspleje og vacciner, trafikulykker, mental sundhed, rygning og andre former for stofmisbrug. Det mest almindelige mål for global sundhed er den forventede gennemsnitlige levealder. Målet viser den gennemsnitlige forventede levealder for personer, der døde i et land i løbet af et givet år. Det er en indikator for den generelle sundhedstilstand

Siden vedtagelsen af 2015-Målene er der opnået historiske resultater i reducering af børnedødelighed, i forbedring af mødres sundhed og i bekæmpelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme. Men der er stadig udfordringer på andre områder, som for eksempel at reducere mødredødelighed og sikre universel adgang til sundhedsydelser. 

Mere end halvdelen af verdens befolkning har ikke adgang til grundlæggende sundhedsydelser, samtidig med at en aldrende sundhedsarbejdsstyrke står over for stigende krav fra en aldrende befolkning. Det er afgørende at sikre universel adgang til sundhedsydelser uden økonomisk belastning for at fremme sundhed og trivsel for alle.

COVID-19-pandemien og andre aktuelle kriser har hæmmet fremskridtene mod Mål 3. Vaccinationer blandt børn har oplevet det største fald i tre årtier, og antallet af dødsfald som følge af tuberkulose og malaria er steget i forhold til niveauet før pandemien. 

For at overvinde disse tilbageslag og tackle de langvarige udfordringer i sundhedsvæsenet er det nødvendigt med øgede investeringer i sundhedssystemer. Dette vil hjælpe lande med at komme sig og styrke deres modstandskraft mod fremtidige sundhedstrusler.

Verdensmålene for bæredygtig udvikling forpligter sig til at gøre en ende på epidemier af AIDS, tuberkulose, malaria og andre smitsomme sygdomme inden 2030. 

Målet er at udbrede universel sygeforsikring og give adgang til sikre og effektive lægemidler samt vacciner til alle. Støtte til forskning og udvikling af vacciner er en væsentlig del af denne proces, samt adgang til medicin til en overkommelig pris.

Sundt liv og trivsel er et af de 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Delmål og indikatorer

Delmål 3.1
3.1

Inden 2030 skal den globale mødredødelighed reduceres til under 70 dødsfald pr. 100.000 levendefødte børn.

Indikatorer

3.1.1

Mødredødelighed.

3.1.2

Andel af fødsler assisteret af uddannet sundhedspersonale.

Delmål 3.2
3.2

Inden 2030 skal der sættes en stopper for forebyggelige dødsfald blandt nyfødte og børn under 5 år, med en målsætning i alle lande om at reducere den neonatale dødelighed til maksimalt 12 dødsfald pr. 1000 levendefødte børn og reducere dødelighed hos børn under 5 år til maksimalt 25 dødsfald pr. 1.000 levendefødte børn.

Indikatorer

3.2.1

Dødelighed hos børn under 5 år.

3.2.2

Neonatal dødelighed.

Delmål 3.3
3.3

Inden 2030 skal epidemierne af AIDS, tuberkulose, malaria og negligerede tropiske sygdomme afsluttes, og hepatitis, vandbårne sygdomme og andre smitsomme sygdomme skal bekæmpes.

Indikatorer

3.3.1

Antal nye HIV- infektioner pr. 1.000 ikke-smittede indbyggere, fordelt på køn, alder og risikogrupper.

3.3.2

Nye tuberkulosetilfælde pr. 100.000 indbyggere.

3.3.3

Nye malariatilfælde pr. 1.000 indbyggere.

3.3.4

Hepatitis B tilfælde pr. 100.000 indbyggere.

3.3.5

Antal mennesker, der har behov for behandling af negligerede tropiske sygdomme.

Delmål 3.4
3.4

Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes.

Indikatorer

3.4.1

Dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes eller KOL.

3.4.2

Selvmordsrate.

Delmål 3.5
3.5

Forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug, herunder narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol, skal styrkes.

Indikatorer

3.5.1

Dækningsgrad af behandling (medicinsk og psykosocial behandling samt rehabilitering og efterbehandling) af rusmiddelafhængighed.

3.5.2

Skadelig brug af alkohol, defineret i henhold til den nationale kontekst som alkoholforbrug pr. indbygger (fra 15 år og opefter) inden for et kalenderår i liter ren alkohol.

Delmål 3.6
3.6

Inden 2020 skal antallet af globale dødsfald og tilskadekomster som følge af trafikulykker halveres.

Indikatorer

3.6.1

Dødsfald som følge af trafikulykker.

Delmål 3.7
3.7

Inden 2030 skal der sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer.

Indikatorer

3.7.1

Andel af kvinder i den reproduktive alder (15-49 år), som har fået opfyldt deres behov for familieplanlægning med moderne metoder.

3.7.2

Teenage-fødselsrate (i alderen 10-14 år og 15-19 år) pr. 1.000 kvinder i den pågældende aldersgruppe.

Dellmål 3.8
3.8

Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici, adgang til essentielle sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle.

Indikatorer

3.8.1

Dækningsgrad af essentielle sundhedsydelser (defineret som den gennemsnitlige dækning af essentielle ydelser i forhold til tracer interventioner, som omfatter reproduktiv sundhed og sundhed hos mødre, nyfødte og børn, smitsomme sygdomme, ikke-smitsomme sygdomme, og servicekapacitet og adgang for den generelle og de mest udsatte befolkningsgrupper).

3.8.2

Andelen af befolkningen med høj brugerbetaling på sundhedsydelser ift. husholdningens udgifter eller indkomst.

Lær mere om mål 3 på FN's hjemmeside
X

Sådan skal du forstå delmål og indikatorer

Delmål:

Hvert Verdensmål har en række konkrete og handlingsrettede delmål, der uddyber de områder, som målet dækker over. Delmålene er altså det overordnede Verdensmål, der er nedbrudt i mindre dele, for at gøre Verdensmålet mere forståeligt og give nogle mere konkrete målsætninger at stile efter.

Nogle delmål indeholder bogstaverne A, B og C. Disse udgør en særlig kategori af delmål, som omhandler de ressourcer, der skal implementeres i opfyldelsen af Verdensmålene. 

Indikatorer:

For at måle på hvert delmål har FN formuleret en række indikatorer for de enkelte delmål. De skal gøre det muligt løbende at evaluere, hvordan vi opfylder Verdensmålene. Anvendelsen af indikatorer skal således sikre, at der løbende kan følges op på delmålene og om der er fremskridt.

De 17 Verdensmål

Mål 1 - Afskaf fattigdom
Mål 2
Mål 3
Mål 4
Mål 5
Mål 6 - Rent vand og sanitet
Mål 7 - Bæredygtig energi
Mål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst
Mål 9 - Industri, innovation og infrastruktur
Mål 10 - Mindre ulighed
Mål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund
Mål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion
Mål 13 - Klimaindsats
Mål 14 - Livet i havet
Mål 15 - Livet på land
Mål 16 - Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Mål 17 - Partnerskaber for handling

FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling

Mål 1 - Afskaf fattigdom
Mål 2
Mål 3
Mål 4
Mål 5
Mål 6 - Rent vand og sanitet
Mål 7 - Bæredygtig energi
Mål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst
Mål 9 - Industri, innovation og infrastruktur
Mål 10 - Mindre ulighed
Mål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund
Mål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion
Mål 13 - Klimaindsats
Mål 14 - Livet i havet
Mål 15 - Livet på land
Mål 16 - Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Mål 17 - Partnerskaber for handling

UNDP er FN’s førende udviklingsorganisation i kampen mod fattigdom, ulighed og klimaforandringer. I samarbejde med vores brede netværk af eksperter og partnere i 170 lande hjælper vi nationer med at levere sammenhængende og varige udviklingsløsninger for mennesker og planeten. Som FN’s førende udviklingsorganisation spiller UNDP en vigtig rolle i at hjælpe nationer med at opnå verdensmålene.

© Copyright UNDP 2025. All Rights Reserved.