Gå til hovedindhold
Hjem
  • Verdensmålene
    • FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
    • Delmål og indikatorer
    • Status på Verdensmålene
  • Bliver Verden Bedre
    • Hvad er bæredygtig udvikling?
    • Bog: Bliver verden bedre?
  • Materialer
    • Kampagner og videomateriale
    • Rapporter
  • FN-byen
    • Om FN-byen
    • Besøg FN-byen
    • FN's Skoletjeneste
  • Om UNDP
    • Om os
X
X

Mobile navigation

  • Verdensmålene
    • FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
    • Delmål og indikatorer
    • Status på Verdensmålene
  • Bliver Verden Bedre
    • Hvad er bæredygtig udvikling?
    • Bog: Bliver verden bedre?
  • Materialer
    • Kampagner og videomateriale
    • Rapporter
  • FN-byen
    • Om FN-byen
    • Besøg FN-byen
    • FN's Skoletjeneste
  • Om UNDP
    • Om os

Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer

Verdensmål 12 handler om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducere vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på. Madspild og elektronikaffald er nu på det højeste niveau nogensinde. Samtidig bliver vores forbrug ved med at stige, hvilket øger presset på naturens ressourcer og får både materialeforbrug og klimaaftryk til at vokse. Det belaster miljøet, skubber til klimaforandringerne og forstærker uligheden i adgangen til verdens ressourcer.

Effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer, er vigtige målsætninger for at nå dette mål. At tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald er også vigtigt. Det samme er støtte til udviklingslande så de kan bevæge sig i en retning af mere bæredygtige forbrugsmønstre inden 2030.

En stor del af verdens befolkning forbruger alt for lidt til at opfylde deres grundlæggende behov. En halvering af det globale madspild per indbygger på forhandler- og forbrugerniveau er vigtigt for at skabe mere effektive produktionsmetoder og forsyningskæder. Det kan forbedre fødevaresikkerheden og skubbe os i retning af en mere ressourceeffektiv økonomi.

Ansvarligt forbrug og produktion er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Delmål og indikatorer

Delmål 12.1
12.1

Det 10-årige Rammeprogram for Bæredygtige Forbrug- og Produktionsmønstre skal gennemføres, og alle lande skal tage handling, med de udviklede lande i spidsen, under hensyntagen til udviklingslandenes udvikling og kapaciteter.

Indikatorer

12.1.1

Antal af lande med nationale handlingsplaner for bæredygtigt forbrug og produktion (SCP) eller SCP integreret som en prioritet eller et mål i nationale politikker.

Delmål 12.2
12.2

Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.

Indikatorer

12.2.1

Materielt fodaftryk, materielt fodaftryk pr. indbygger og materielt fodaftryk ift. BNP.

12.2.2

Indenlandsk materialeforbrug, indenlandsk materialeforbrug pr. indbygger og indenlandsk materialeforbrug ift. BNP.

Delmål 12.3
12.3

Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres.

Indikatorer

12.3.1

Globalt fødevaretab indeks.

Delmål 12.4
12.4

Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammer[1], og udledning til luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.

Indikatorer

12.4.1

Antal underskrivere på internationale multilaterale miljøaftaler om farligt affald og andre kemikalier, der opfylder deres forpligtelser og ansvar ved at overføre oplysninger som påkrævet i hver relevant aftale.

12.4.2

Farligt affald genereret pr. indbygger og andel af behandlet farligt affald, opdelt efter behandlingstype.

Delmål 12.5
12.5

Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.

Indikatorer

12.5.1

National genanvendelsesrate, ton af geanvendt materiale.

Delmål 12.6
12.6

Virksomheder, især store og transnationale virksomheder, skal opfordres til at benytte bæredygtig praksis og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus.

Indikatorer

12.6.1

Antal virksomheder, der offentliggør rapporter om bæredygtighed.

Delmål 12.7
12.7

Der skal fremmes bæredygtige offentlige indkøbspraksis i overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter.

Indikatorer

12.7.1

Antal af lande, der gennemfører bæredygtig offentlig indkøbspolitik og handlingsplaner.

Delmål 12.8
12.8

Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen.

Indikatorer

12.8.1

Omfang af (i) uddannelse i globalt medborgerskab og (ii) uddannelse i bæredygtig udvikling (herunder uddannelse i klimaændringer) er integreret i a) nationale uddannelsespolitikker, b) læseplaner, c) læreruddannelse og d) vurdering af de studerende.

Delmål 12.a
12.a

Udviklingslande skal støttes i at styrke deres videnskabelige og teknologiske kapacitet til at bevæge sig i retning af mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

Indikatorer

12.a.1

Størrelse af støtte til udviklingslande, der går til forskning og udvikling af bæredygtigt forbrug og produktion og miljørigtige teknologier.

Delmål 12.b
12.b

Der skal udvikles og indføres værktøjer til at overvåge indvirkningerne af bæredygtig udvikling på bæredygtig turisme, der skaber arbejdspladser og fremmer lokal kultur og lokale produkter.

Indikatorer

12.b.1

Antal af bæredygtige turisme-strategier eller politikker og gennemførte handlingsplaner ud fra aftalte overvågning og evalueringsværktøjer.

Delmål 12.c
12.c

Ineffektive fossile brændstof-subsidier, der tilskynder unødvendigt forbrug, skal rationaliseres ved at fjerne markedsforvridninger, i overensstemmelse med nationale forhold, herunder ved omlægning af beskatningsregler og udfasning af skadelige subsidier, hvor de eksisterer, for at afspejle deres miljøpåvirkninger, under fuld hensyntagen til de særlige behov og vilkår, der gør sig gældende for udviklingslande, og minimere eventuelle negative virkninger på deres udvikling på en måde, der beskytter de fattige og de berørte samfund.

Indikatorer

12.c.1

Mængden af fossile brændstofsubsidier pr. BNP-enhed (produktion og forbrug) og i forhold til de samlede nationale udgifter til fossile brændstoffer.

Lær mere om mål 12 på FN's hjemmeside
X

Sådan skal du forstå delmål og indikatorer

Delmål:

Hvert Verdensmål har en række konkrete og handlingsrettede delmål, der uddyber de områder, som målet dækker over. Delmålene er altså det overordnede Verdensmål, der er nedbrudt i mindre dele, for at gøre Verdensmålet mere forståeligt og give nogle mere konkrete målsætninger at stile efter.

Nogle delmål indeholder bogstaverne A, B og C. Disse udgør en særlig kategori af delmål, som omhandler de ressourcer, der skal implementeres i opfyldelsen af Verdensmålene. 

Indikatorer:

For at måle på hvert delmål har FN formuleret en række indikatorer for de enkelte delmål. De skal gøre det muligt løbende at evaluere, hvordan vi opfylder Verdensmålene. Anvendelsen af indikatorer skal således sikre, at der løbende kan følges op på delmålene og om der er fremskridt.

De 17 Verdensmål

Mål 1 - Afskaf fattigdom
Mål 2
Mål 3
Mål 4
Mål 5
Mål 6 - Rent vand og sanitet
Mål 7 - Bæredygtig energi
Mål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst
Mål 9 - Industri, innovation og infrastruktur
Mål 10 - Mindre ulighed
Mål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund
Mål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion
Mål 13 - Klimaindsats
Mål 14 - Livet i havet
Mål 15 - Livet på land
Mål 16 - Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Mål 17 - Partnerskaber for handling

FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling

Mål 1 - Afskaf fattigdom
Mål 2
Mål 3
Mål 4
Mål 5
Mål 6 - Rent vand og sanitet
Mål 7 - Bæredygtig energi
Mål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst
Mål 9 - Industri, innovation og infrastruktur
Mål 10 - Mindre ulighed
Mål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund
Mål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion
Mål 13 - Klimaindsats
Mål 14 - Livet i havet
Mål 15 - Livet på land
Mål 16 - Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Mål 17 - Partnerskaber for handling

UNDP er FN’s førende udviklingsorganisation i kampen mod fattigdom, ulighed og klimaforandringer. I samarbejde med vores brede netværk af eksperter og partnere i 170 lande hjælper vi nationer med at levere sammenhængende og varige udviklingsløsninger for mennesker og planeten. Som FN’s førende udviklingsorganisation spiller UNDP en vigtig rolle i at hjælpe nationer med at opnå verdensmålene.

© Copyright UNDP 2025. All Rights Reserved.