Livets matematik

Livets matematik
I "Alfabet" forgifter atombombens eksistens selv de mindste tanker og begivenheder. Selv om det kun er få måneder siden lederne i USA og Nordkorea truede hinanden med gensidig tilintetgørelse, er det nok ikke så meget atombomben og mere klimakrise og sygdomsepidemier, der spreder gift i samfund og sind her i 2020. “Corona er den perfekte angstfremkalder”, skriver forfatteren Kaspar Colling Nielsen i et essay på berlingske.dk og nævner globalisering og masseturisme blandt årsagerne til den globale pandemi. Samtidig peger han, med en matematisk metafor, på det irrationelle i angsten:

“Angst kan sættes på en matematisk formel. Det er risikoen ganget med konsekvenserne. Hvis konsekvenserne er ubehagelige nok, kan selv den mindste statistiske risiko fremkalde et angstanfald.” (Berlingske 16.3.2020).

Hos Inger Christensen kæmper det rationelle og det irrationelle, livet og døden, skønheden og det hæslige også om pladsen i digtenes rum. Livets handlinger og observationer sættes over for tilintetgørelse og glemsel. Senere i Sommerfugledalen (1991) viser Inger Christensen, at liv og død indgår i samme kredsløb. Livets ukontrollerbare vækst udvikler sig efter samme matematiske formel som en atomreaktion. "Alfabet" er skabt efter to forskellige systemer. Som titlen antyder er samlingen bygget op i alfabetisk rækkefølge. Det første digt begynder med a fulgt af b, så c, så d – og sådan fortsætter digtene gennem alfabetets første 14 bogstaver indtil systemet endelig bryder sammen ved p.

Men hvorfor går systemet i opløsning? Det gør det, fordi den menneskeskabte orden støder ind i en anden orden, der – i modsætning til alfabetets – er vildtvoksende og grænseløs. Værket eksperimenterer med et grundlæggende princip, som blev opdaget i middelalderen af den italienske matematiker Leonardo af Pisa – bedre kendt under navnet Fibonacci. Om dette princip siger Victor Ovesen på litteratursiden:

Det, der gør Fibonacci-talrækken særligt interessant er, at måden den vokser på, svarer forbløffende nøjagtigt til nogle af de måder, naturen og især plantelivet reproducerer sig selv og former sig. Princippet er dels til stede i fraktaler, dvs. former, der er opbygget af mindre versioner af sig selv – som f.eks. snefnug eller et blomkålshoved. Men Fibonacci-tallene er også i høj grad til stede i ”Det Gyldne Snit”, som man kender bl.a. fra arkitektur og billedkunst. Idéen bag ”Det Gyldne Snit” er, at der findes et bestemt sæt visuelle størrelsesforhold (eller proportioner), som virker harmoniske for øjet, og som vi kan genfinde i så godt som al klassisk billedkunst – men igen også i naturen. Det omtalte forhold er (ca.) 1 til 1,618 – og jo højere tal vi ser på i Fibonacci-rækken, jo mere nøjagtigt stiger den efter netop dét størrelsesforhold. (Victor Ovesen, Litteratursidens analyse af "Alfabet")

Pointen er altså, at hvad enten vi taler om kernerne på en solsikkeblomst eller klassisk arkitektur, om formen på en spiralgalakse eller sågar et smukt ansigt, så findes matematikken derude i tingenes former og proportioner. Det er dén fascinerende ide, som Inger Christensen tager udgangspunkt i med "Alfabet".

Mellem sprog, vækst og undergang
De enkelte afsnits længde er bestemt efter Fibonacci-talrækken, hvor hvert led er summen af de to foregående led. Antallet af linjer i alfabets 14 afsnit vokser derfor eksplosivt: 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 89, 123, 212, 335, 547, 882. På den måde efterligner digtsamlingen sprogligt naturens vækst, f.eks. i en kaninkoloni, atombombens kædereaktion og nå ja – spredning af vira.

Inger Christensen har altså skabt en tekst, der mimer naturen. I YouTube-klippet fra portrætfilmen Cikaderne findes (1998) fortæller digteren selv om arbejdet med systemet og Fibonacci: https://youtu.be/1APICX9rDeY [12]. Hele filmen er tilgængelig på filmcentralen.
Hvis du vil vide mere om Fibonacci og hans opdagelse af “matematikkens guddommelige orden” foreslår jeg at se dokumentaren: https://youtu.be/bFMAXgduVnk?list=PLFTlZw80tGQ99EDYM8KTnXOLH1NfFh8Le [13].

Abrikostræerne findes
Det første tematiske hovedspor i teksten er dét filosofferne kalder væren – det, at noget overhovedet eksisterer. Digtene opremser verden i et væld af navneord:

cikaderne findes; cikorie, chrom
og citrontræer findes, cikaderne findes;
cikaderne, ceder, cypres, cerebellum

Først er det planter og andet konkret fra biologien, men også syntetiske materialer og senere begreber og minder. Læg mærke til, hvor fint rytmen i sætningerne falder, hvordan det væver de forskellige materialer sammen til musikalske fraser.

Det bliver også en pointe i sig selv, at opremsningen hurtigt bliver uoverskuelig, flyder over med den rigdom af forskelligt liv, verden indeholder. Og når et allerede nævnt ord optræder igen senere, er virkningen næsten som den organiske vækst, hvor det der lige blev skabt, hvirvles med i det næste, der vokser frem.

Den tilbagevendende frase, at noget ”findes”, er jo på den ene side en helt enkel konstatering. Men fordi det gentages som et slags mantra, bliver det en form for besværgelse. På én gang presserende og nænsomt. Men pludselig optræder et helt modsat fænomen i teksten, nemlig den destruktive atombombe. Dens altoverskyggende kraft til at ødelægge bliver et tilbagevendende tema i alfabet. Og ligesom den eksplosive vækst, som Fibonacci-talrækken beskriver, er denne bombe jo netop en kædereaktion på atomniveau.

På den måde anslås det andet af to tematiske hovedspor i teksten, nemlig tilintetgørelse. Ud over atomkrigens trussel, er død og forsvinden jo et grundlæggende vilkår ved tilværelsen. 

- VICTOR OVESEN, LITTERATURSIDENS ANALYSE AF ALFABET

Økologi og apokalypser

Selvom det ikke er mange måneder siden Donald Trump og Kim Jong-un truede hinanden med ragnarok, er det nok ikke frygten for atomkrig, der topper frygtlisten netop nu. Men digtsamlingen kan lige så godt læses i den aktuelle kontekst med global pandemi og klimakatastrofer.

Inger Christensen er en meget økologisk tænkende digter og essayist. Naturen spiller en stor rolle i hele forfatterskabet fra 1960ernes Lys og Græs til alfabet (1981) og Sommerfugledalen (1991). Derfor er Inger Christensen også en af inspirationskilderne til moderne natur, klima og øko-digtning. Det er oplagt at perspektivere læsningen af alfabet til f.eks.:

- Theis Ørntoft (Solar (2018) og Digte 2014)
- Lars Skinnebach (TEOTWAKI (2018))
- Olga Ravn (De ansatte (2018))
- Jonas Eika (Efter solen (2018))
- Du kan finde mere inspiration artiklen “Klimakrisen i dansk litteratur er værd at beskæftige sig med”: https://litteratursiden.dk/artikler/klimakrisen-i-dansk-litteratur-er-va... [14] i litteratursidens tema om klimalitteratur: https://litteratursiden.dk/temaer/klima-i-litteraturen [15].