"Levende Grønland" er skabt af Bullitt Film og Ánorâk Film i samarbejde med Det Grønlandske Hus i København og tekstforfatter Martine Lind Krebs. © Bullitt Film og Ánorâk Film, 2020.
Formål:
I dette forløb skal eleverne arbejde med national identitet, som noget vi bruger til at kategorisere os selv og andre med. Men hvad betyder "nation", "stat", "erindringsfællesskab" og "grundfortællinger"? Dette skal eleverne undersøge i arbejdet med tre forskellige dokumentarfilm, der belyser national identitet i Grønland.
Dette forløb bidrager, sammen med tre andre forløb til historiefaget, med materiale og film om Grønland under teamerne "historiebrug", "metode" og "erindring". Desuden er der udviklet materiale til dansk, samfundsfag, mediefag, musik og design, så det er oplagt at inddrage materialet i et fællesfagligt forløb.
Relation til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling:
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse [2]
Verdensmål 10: Mindre ulighed [3]
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner [4]
Verdensmål 17: Partnerskab for handling [5]
Kernestof og centrale begreber:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Materialer:
Alt materialet ligger samlet på Levende Grønlands "hjemmeside" [6]. Her finder man både lærervejledninger, film, baggrundsinformation m.m.
Til dette forløb anbefales følgende materiale:
- Lærervejledning [7]
- Tidslinje: Grønlands historie [8]
- Fakta om Grønland [9]
- Temaafsnittet om national identitet [10]
Dokumentarfilm:
- Sumé - lyden af en revolution [11]. Se filmen på "Filmcentralen" [12]
- Lykkelænder [13]. Se filmen på "Filmcentralen" [14]
- Håbets Ø [15]. Se filmen på "Filmcentralen" [16]
OBS: Man behøver ikke at se filmene i helhed eller arbejde med alle tre film. Opgaverne suppleres med understøttende filmklip, som gør det muligt at arbejde med materialet uden først at have set hele filmen.
LÆR
1. Start med at klæde eleverne på ift. den grundlæggende viden om Grønland.
Materialet er at finde her på "Levende Grønland" via følgende links:
- Fakta om Grønland: https://www.levendegronland.dk/da/fakta-om-groenland/ [9]
- Grønlands historie - Tidslinje: https://www.levendegronland.dk/da/historie/tidslinje/ [8]
- Derudover er der forslag til yderligere læsning under "Links og litteratur": https://www.levendegronland.dk/da/historie/links-og-litteratur/ [17]
- Lad desuden eleverne læse om national identitet: https://www.levendegronland.dk/da/historie/national-identitet/ [10]
2: Lad eleverne se filmklippene fra de tre forskellige film og lad dem besvare arbejdsspørgsmålene. De kan se dem individuelt eller i grupper. Enten ser hele klassen de samme filmklip, eller også fordeles filmene mellem grupperne/eleverne.
3: Eleverne formidler deres analyser til resten af klassen (se under "Del").
GØR
Opgaver til Sumé
Opgave 1: Sangtekst
1. Læs teksten til "Sumés" sang "Pivfît Nutât" (Nye Tider): https://www.levendegronland.dk/media/1232/pivf%C3%AEt-nut%C3%A2t-sangtek... [18].
2. Er sangen udtryk for nationalisme? Argumenter for hvordan/hvordan ikke.
3. Hvordan kommer forestillingen om os og dem til udtryk i sangteksten?
4. Hvem er ’jeg’, ’de’, ’du’ og ’vi’ i sangen? Hvordan er de hver især fremstillet?
5. Hvordan fortolkes Grønlands fortid i sangen? Hvilken nutidsforståelse lægger den op til? Hvilken fremtidsforventning lægger den op til?
6. Sammenlign tekstuddraget ”Grønland, ”menneskenes land”/Du kan ikke altid/Have dine børn på skødet” med dette billede af W. Glud, som er et portræt af den danske statsminister Th. Stauning: https://www.levendegronland.dk/da/historie/national-identitet/opgaver-ti... [19].
7. Analyser billedet efter denne model: https://www.levendegronland.dk/media/1231/analysemodel_erindringssteder.pdf [20]. Hvordan opfattes grønlænderen i billedet? Diskuter, om I tror "Sumé" bevidst refererer til dette billede.
Opgave 2. Interview med forsanger Malik Høegh, 1976
1. Se klippene fra DR’s interview med "Sumés" forsanger, Malik Høegh, fra DR’s musikprogram "Musikhjørnet" i 1976 (under opgave 2): https://www.levendegronland.dk/da/historie/national-identitet/opgaver-ti... [19].
2. Hvordan er Malik Høeghs udtalelser udtryk for nationalisme?
3. Hvordan bruger han Grønlands historie til at skabe forestillingen om et fælles folk?
4. Kan I finde eksempler på brug af 'os og dem' i interviewet?
5. Hvordan italesætter han danskere og grønlændere?
6. Hvilken politisk ideologi ligger til grund for denne forståelse?
Opgave 3: Syn på hinanden
1. Hvordan fremstilles henholdsvis danskere og grønlændere af de forskellige interviewpersoner i dette klip (under opgave 3): https://www.levendegronland.dk/da/historie/national-identitet/opgaver-ti... [19]?
2. Hvilke grundfortællinger om danskere og grønlændere refererer fremstillingerne til?
3. Hvordan kan de siges at afspejle den tid, de er fra (1970’erne)? Ville svaret på spørgsmålet lyde anderledes i dag? Hvordan tror I, at det ville lyde?
Opgaver til Lykkelænder
Opgave 1: Grundfortællinger
1. Se de to klip under opgave 1: https://www.levendegronland.dk/da/historie/national-identitet/opgaver-ti... [21].
2. Beskriv de grundfortællinger om grønlændere, som filmen i disse klip forsøger at gøre op med?
3. Det, som skuespilleren i det første klip råber, er faktisk en grønlandsk oversættelse af janteloven. Overvej, hvorfor instruktøren har valgt dette?
4. Overvej, hvorfor kajakroeren går rundt på et museum. Hvad vil filminstruktøren sige med dette?
5. Diskuter i klassen eller i en gruppe – om I selv gør brug af disse to grundfortællinger i jeres forståelse af grønlændere.
6. Se de sidste klip under opgave 3: https://levendegronland.dk/da/historie/national-identitet/opgaver-til-ly... [22].
7. Beskriv det syn, som de grønlandske børn i klippet har om sig selv.
8. Hvad er deres syn på danskerne?
9. Er de i overensstemmelse med grundfortællingerne om grønlænderne som enten ædle vilde eller fordrukne tabere?
10. Sæt ord på jeres eget syn på grønlændere? Følger det grundfortællingerne?
Opgave 2: Tupilak
Josef Tarrak Petrussen er en ung grønlandsk rapper, som i 2016 blev ret kendt for sin sang "Tupilak" om det koloniale forhold mellem Danmark og Grønland. Størstedelen af sangen bringes i "Lykkelænder". Læs teksten til sangen her. (NB: Teksten her varierer lidt fra underteksterne i filmen)
1. Se det første klip under opgave 2: https://www.levendegronland.dk/da/historie/national-identitet/opgaver-ti... [21]
2. Undersøg, hvad en tupilak er.
3. Er sangen udtryk for nationalisme? Argumenter for hvordan/hvordan ikke.
4. Hvordan kommer forestillingen om 'os og dem' til udtryk i sangteksten?
5. Hvilke grundfortællinger fortæller sangen om grønlænderne og danskerne?
6. Hvad fra sangen er ikke med i "Lykkelænder"? Overvej, hvorfor det er udeladt?
7. Sammenlign Tupilak-versionen fra "Lykkelænder" med musikvideoen til sangen (sidste klip under opgave 2): https://www.levendegronland.dk/da/historie/national-identitet/opgaver-ti... [21].
8. Hvordan ændrer den forskellige filmiske repræsentation sangens budskab?
9. Hvordan fortolkes Grønlands fortid i sangen?
10. Se klippet, hvor filmens instruktør, Lasse Lau, forklarer, hvad han havde på hjerte med sin film (under opgave 2): https://www.levendegronland.dk/da/historie/historiebrug/opgaver-til-lykk... [23].
Opgaver til Håbets Ø
Opgave 1: Grønlænderne
1. Hvor i filmen kommer det til udtryk, at filmen (også) handler om Grønlands ønske om selvstændighed? Se filmen på Filmcentralen (uni-login): https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/habets-o [16]
2. Hvordan italesættes grønlænderne som folk i filmen?
3. Overvej, hvorfor filmen er lavet på grønlandsk, uden voice over på dansk og uden fortællerstemme? Hvorfor tror I, at filmens instruktører har valgt dette?
Opgave 2: Den lille og den store historie
Filmen beskriver en udvikling over længere tid. Filmens hovedpersoner gennemgår hver sin personlige udvikling – især med henblik på deres forventninger til fremtiden. Men filmens fortælling handler også om den udvikling lokalsamfundet, Maniitsoq, gennemgår, og også Grønland som nation.
1. Karakteriser den udvikling hver af filmens tre hovedpersoner og byen Maniitsoq gennemgår i filmens forløb. Hvilke udfordringer skal de hver især overvinde? Hvad siger denne udvikling om Grønlands nationale udvikling?
2. Overvej hvorfor filmen hedder Håbets Ø.
3. Se de to filmklip under opgave 2: https://www.levendegronland.dk/da/historie/national-identitet/opgaver-ti... [24]
4. Lav en fortolkning af de to scener ud fra en national forståelse.
5. Hvad siger scenerne om Grønland som nation?
DEL
I grupper samler og deler eleverne deres besvarelser i matrixgrupper eller laver en videobesvarelse med skærmoptagelser/stillbilleder. Videoen kan deles i en youtube- eller Facebookgruppe, på Googledrev el. lign.