Øvelsen er udviklet i samarbejde med Jens Christian Thybo Weibel, Global Koordinator, Aarhus Gymnasium.
Formål:
Eleverne får viden om parasitter og lærer at læse et livscyklusdiagram. Eleverne lærer om, hvordan man kan bryde parasitters livscyklus og dermed skabe bedre sundhed hos mennesker.
Relation til bogen Bliver verden bedre?:
"Global sundhed" s. 40-50.
Relation til FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling:
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
Delmål 3.3: Pr. 2030 er epidemierne af aids, tuberkulose, malaria og andre oversete tropiske sygdomme udryddet, og der er ydet en indsats for at bekæmpet hepatitis, vandbårne sygdomme og andre smitsomme sygdomme.
Kernestof og centrale begreber:
Parasitters anvendelse af den menneskelige fysiologi (blodkredsløb og fordøjelsesystemet).
Materialer:
Til laboratorieøvelse: mikroskop, frisk torsk
Øvelse
LÆR
Emnet introduceres ved at fortælle, at i 1986 var der 3,5 millioner estimerede tilfælde af Guineaorm hos mennesker i 21 lande i Afrika og Asien. Det antal er blevet reduceret med mere end 99,99%, og i 2015 var der på verdensplan indberettet blot 22 tilfælde af Guineaorm. På imponerende vis har vi i løbet af de seneste 30 år stort set udryddet parasitten Guineaorm. Det har haft betydning for millioner af mennesker verden over og viser, hvordan viden om parasitters livscyklus og en koordineret global indsats kan forbedre sundheden til gavn for øget livskvalitet og produktion (mennesker har svært ved at passe skolegang og arbejde under den smertefulde infektion).
Klassen ser filmen af Donald R. Hopkins:
Guinea Worm Slayer (New York Times) og/eller
Eradicating Guinea Worm Disease: Taming the "Fiery Serpent" (Carter Center) om Carter centrets indsats for at bekæmpe Guineaormen. Efter filmen laves en opsamling i klassen på spørgsmål, som eleverne har efter at have set filmen. Disse spørgsmål skal forsøges besvares i løbet af undervisningen.
Eleverne læser selv om Guineaormen online hos Carter Centre og Centers for Disease Control and Prevention. I klassen diskuteres om nogle af spørgsmålene, som blev stillet på baggrund af filmen, allerede er blevet beskrevet.
Guineaormens livscyklus diagram gennemgås i klassen, og det forklares, hvordan det er lykkes at stort set afskaffe parasittens udbredelse ved at bryde dens livscyklus (spredning via vand).
GØR
1) Hvordan kan man bryde parasitters livscyklus?
For at det var muligt at stoppe Guineaormen udbredelse var det nødvendigt at forstå dens livscyklus. Eleverne kigger på to andre parasitter:
a) Sneglefeber (Schistosomiasis, bilharziose) er en parasit, som millioner af mennesker smittes med hvert år.
b) Malaria er en af de infektionssygdomme, som der især har været fokus på at bekæmpe i 2015-målene. I perioden 1990-2015 faldt dødelighed forårsaget af malariasmitte med næste 60% (siden 2000 er der blevet reddet 6,2 millioner liv som følge af indsatsen for malariabekæmpelse). Under mål 3 sundhed og trivsel i de nye verdensmål er et delmål, at skal malaria helt udryddes inden 2030. Læs mere om indsatsen for at bekæmpe malaria hos The Global Fund.
Eleverne kigger på Sneglefebers livscyklus diagram og Malarias livscyklus diagram. Herefter diskurerer de i grupper, hvordan man kan bryde disse parasitters livscyklus.
Mulig ekstraopgave: Et varmere klima kan føre til spredning af sygdomme i nye regioner. Flere hundrede millioner mennesker er derfor i fare for at blive udsat for malaria. Eleverne bruger internettet til at undersøge, hvorfor det er tilfældet.
2) Laboratorieøvelse - Torskeorm
I Danmark er torskeorm blevet mere udbredt. Læs mere her.
Eleverne kigger på frisk dansk torsk i mikroskop for at se, om de kan finde torskeorm. Som en del af laboratorieøvelsen tager eleverne mikroskopi-billeder af torskeorm, som skal bruges efterfølgende (se beskrivelsen under “Del”).
DEL
I grupperne laver eleverne en oplysningskampagne om torskeorm. De skal beslutte, hvad de vil fortælle andre mennesker om torskeorm, og lave en brainstorm på metoder til oplysning. De præsenterer kampagnen i klassen, og hvis der er tid udfører de deres ideer.