fbpx Livets matematik | Verdensmålene - for bæredygtig udvikling
Forløbet dykker ned i Inger Christensens digtsamling "Alfabet" med referencer til corona, eksponentiel vækst, konflikt og klima.
Kategori
Dansk
Tid
4-6 moduler à 90 min.
Udarbejdet af Morten Mølgaard, cand.mag i engelsk og dansk.  

Formål:
De færreste som på nogen måde har været omkring medierne i disse corona-dage vil være i tvivl om, hvordan eksponentiel vækst ser ud. Røde verdenskort, grafer og giffer på de sociale medier taler sit tydelige sprog. Coronavirussen spreder sig eksplosivt og det samme gør myndighedernes forsøg dæmme op for smitten. Præcis i det lys er det værd at dykke ned i Inger Christensens digtsamling "Alfabet" (1981), som netop er genudgivet fra Gyldendal.

I "Alfabet" forgifter atombombens eksistens selv de mindste tanker og begivenheder. Selv om det kun er få måneder siden lederne i USA og Nordkorea truede hinanden med gensidig tilintetgørelse, er det nok ikke så meget atombomben, men mere klimakrise og sygdomsepidemier, der spreder gift i samfund og sind her i 2020.

Alle arbejdsspørgsmål, opgaver og muligheder for perspektivering er udarbejdet i et format, der lægger op til selvstudie og fjernundervisning. Forløbet afsluttes med, at elevernes skal skrive en reflekterende artikel.

Relation til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling:
Mål 3: Sundhed og trivsel
Mål 13: Klimaindsats
Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Mål 17: Partnerskab for handling

Kernestof og centrale begreber:
Litterære perspektiver:
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Materialer:
- Inger Christensens digtsamling "Alfabet" (1981)
- En ebog med Inger Christensens egen oplæsning af "Alfabet" er tilgængelig på ereolen.dk: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A27889018

Supplerende litteratur:
- Analyse af "Alfabet": https://litteratursiden.dk/analyser/christensen-inger-alfabet
- Morten Mølgaards anmeldelse af værket i kulturprogrammet "Kræs" på Radio4: https://www.radio4.dk/program/2729-2/
- “Corona er den perfekte angstfremkalder”, skriver forfatter Kaspar Colling Nielsen i et essay på berlingske.dk 16. marts 2020: https://www.berlingske.dk/aok/kaspar-colling-nielsen-min-nattesoevn-afha...
- "The Next Outbreak", TedTalk med Bill Gates i 2015: https://youtu.be/6Af6b_wyiwI

Arbejdsspørgsmål, opgaver og forslag til perspektiverende tekster ligger samlet på sitet INKSHED/DK


Øvelse


LÆR

Livets matematik
I "Alfabet" forgifter atombombens eksistens selv de mindste tanker og begivenheder. Selv om det kun er få måneder siden lederne i USA og Nordkorea truede hinanden med gensidig tilintetgørelse, er det nok ikke så meget atombomben og mere klimakrise og sygdomsepidemier, der spreder gift i samfund og sind her i 2020. “Corona er den perfekte angstfremkalder”, skriver forfatteren Kaspar Colling Nielsen i et essay på berlingske.dk og nævner globalisering og masseturisme blandt årsagerne til den globale pandemi. Samtidig peger han, med en matematisk metafor, på det irrationelle i angsten:

“Angst kan sættes på en matematisk formel. Det er risikoen ganget med konsekvenserne. Hvis konsekvenserne er ubehagelige nok, kan selv den mindste statistiske risiko fremkalde et angstanfald.” (Berlingske 16.3.2020).

Hos Inger Christensen kæmper det rationelle og det irrationelle, livet og døden, skønheden og det hæslige også om pladsen i digtenes rum. Livets handlinger og observationer sættes over for tilintetgørelse og glemsel. Senere i Sommerfugledalen (1991) viser Inger Christensen, at liv og død indgår i samme kredsløb. Livets ukontrollerbare vækst udvikler sig efter samme matematiske formel som en atomreaktion. "Alfabet" er skabt efter to forskellige systemer. Som titlen antyder er samlingen bygget op i alfabetisk rækkefølge. Det første digt begynder med a fulgt af b, så c, så d – og sådan fortsætter digtene gennem alfabetets første 14 bogstaver indtil systemet endelig bryder sammen ved p.

Men hvorfor går systemet i opløsning? Det gør det, fordi den menneskeskabte orden støder ind i en anden orden, der – i modsætning til alfabetets – er vildtvoksende og grænseløs. Værket eksperimenterer med et grundlæggende princip, som blev opdaget i middelalderen af den italienske matematiker Leonardo af Pisa – bedre kendt under navnet Fibonacci. Om dette princip siger Victor Ovesen på litteratursiden:

Det, der gør Fibonacci-talrækken særligt interessant er, at måden den vokser på, svarer forbløffende nøjagtigt til nogle af de måder, naturen og især plantelivet reproducerer sig selv og former sig. Princippet er dels til stede i fraktaler, dvs. former, der er opbygget af mindre versioner af sig selv – som f.eks. snefnug eller et blomkålshoved. Men Fibonacci-tallene er også i høj grad til stede i ”Det Gyldne Snit”, som man kender bl.a. fra arkitektur og billedkunst. Idéen bag ”Det Gyldne Snit” er, at der findes et bestemt sæt visuelle størrelsesforhold (eller proportioner), som virker harmoniske for øjet, og som vi kan genfinde i så godt som al klassisk billedkunst – men igen også i naturen. Det omtalte forhold er (ca.) 1 til 1,618 – og jo højere tal vi ser på i Fibonacci-rækken, jo mere nøjagtigt stiger den efter netop dét størrelsesforhold. (Victor Ovesen, Litteratursidens analyse af "Alfabet")

Pointen er altså, at hvad enten vi taler om kernerne på en solsikkeblomst eller klassisk arkitektur, om formen på en spiralgalakse eller sågar et smukt ansigt, så findes matematikken derude i tingenes former og proportioner. Det er dén fascinerende ide, som Inger Christensen tager udgangspunkt i med "Alfabet".

Mellem sprog, vækst og undergang

De enkelte afsnits længde er bestemt efter Fibonacci-talrækken, hvor hvert led er summen af de to foregående led. Antallet af linjer i alfabets 14 afsnit vokser derfor eksplosivt: 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 89, 123, 212, 335, 547, 882. På den måde efterligner digtsamlingen sprogligt naturens vækst, f.eks. i en kaninkoloni, atombombens kædereaktion og nå ja – spredning af vira.

Inger Christensen har altså skabt en tekst, der mimer naturen. I YouTube-klippet fra portrætfilmen Cikaderne findes (1998) fortæller digteren selv om arbejdet med systemet og Fibonacci: https://youtu.be/1APICX9rDeY. Hele filmen er tilgængelig på filmcentralen.
Hvis du vil vide mere om Fibonacci og hans opdagelse af “matematikkens guddommelige orden” foreslår jeg at se dokumentaren: https://youtu.be/bFMAXgduVnk?list=PLFTlZw80tGQ99EDYM8KTnXOLH1NfFh8Le.

Abrikostræerne findes

Det første tematiske hovedspor i teksten er dét filosofferne kalder væren – det, at noget overhovedet eksisterer. Digtene opremser verden i et væld af navneord:

cikaderne findes; cikorie, chrom
og citrontræer findes, cikaderne findes;
cikaderne, ceder, cypres, cerebellum

Først er det planter og andet konkret fra biologien, men også syntetiske materialer og senere begreber og minder. Læg mærke til, hvor fint rytmen i sætningerne falder, hvordan det væver de forskellige materialer sammen til musikalske fraser.

Det bliver også en pointe i sig selv, at opremsningen hurtigt bliver uoverskuelig, flyder over med den rigdom af forskelligt liv, verden indeholder. Og når et allerede nævnt ord optræder igen senere, er virkningen næsten som den organiske vækst, hvor det der lige blev skabt, hvirvles med i det næste, der vokser frem.

Den tilbagevendende frase, at noget ”findes”, er jo på den ene side en helt enkel konstatering. Men fordi det gentages som et slags mantra, bliver det en form for besværgelse. På én gang presserende og nænsomt. Men pludselig optræder et helt modsat fænomen i teksten, nemlig den destruktive atombombe. Dens altoverskyggende kraft til at ødelægge bliver et tilbagevendende tema i alfabet. Og ligesom den eksplosive vækst, som Fibonacci-talrækken beskriver, er denne bombe jo netop en kædereaktion på atomniveau.

På den måde anslås det andet af to tematiske hovedspor i teksten, nemlig tilintetgørelse. Ud over atomkrigens trussel, er død og forsvinden jo et grundlæggende vilkår ved tilværelsen.
 

- VICTOR OVESEN, LITTERATURSIDENS ANALYSE AF ALFABET

Økologi og apokalypser

Selvom det ikke er mange måneder siden Donald Trump og Kim Jong-un truede hinanden med ragnarok, er det nok ikke frygten for atomkrig, der topper frygtlisten netop nu. Men digtsamlingen kan lige så godt læses i den aktuelle kontekst med global pandemi og klimakatastrofer.

Inger Christensen er en meget økologisk tænkende digter og essayist. Naturen spiller en stor rolle i hele forfatterskabet fra 1960ernes Lys og Græs til alfabet (1981) og Sommerfugledalen (1991). Derfor er Inger Christensen også en af inspirationskilderne til moderne natur, klima og øko-digtning. Det er oplagt at perspektivere læsningen af alfabet til f.eks.:

- Theis Ørntoft (Solar (2018) og Digte 2014)
- Lars Skinnebach (TEOTWAKI (2018))
- Olga Ravn (De ansatte (2018))
- Jonas Eika (Efter solen (2018))
- Du kan finde mere inspiration artiklen “Klimakrisen i dansk litteratur er værd at beskæftige sig med”: https://litteratursiden.dk/artikler/klimakrisen-i-dansk-litteratur-er-va... i litteratursidens tema om klimalitteratur: https://litteratursiden.dk/temaer/klima-i-litteraturen.

GØR


Find hele forløbet på INKSHED/DK

Opgaver:

A: Fibonacci og det gyldne snit:

1. Se dokumentaren om Fibonnaci og det gyldne snit.
2. Lav en screencast, hvor du sammenligner to kunstværker. Det ene værk skal være baseret på klassiske forestillinger om symmetri og harmoni.

B: Visualisering I: Billedgalleriet

1. Lav en billedsøgning og byg et billedgalleri, som visualiserer uddraget af Inger Christensens digt. Din visualisering skal følge digtets rytme og zoom-bevægelser.

fiskehejren findes, med sin gråblå hvælvede ryg findes den. men sin fjertop sort
og sine halefjer lyse findes den; i kolonier findes den; i den såkaldt Gamle Verden;
findes også fiskene; og fiskeørnen, fjeldrypen
falken; festgræsset og fårenes farver; fissionsprodukterne findes og figentræet findes;
fejlene findes, de grove, de systematiske,
de tilfældige; fjernstyringen findes og fuglene;
og frugttræerne findes og frugterne i frugthaven hvor
abrikostræerne findes abrikostræerne findes,
i lande hvor varmen vil frembringe netop den
farve i kødet abrikosfrugter har 

- INGER CHRISTENSEN, ALFABET; AFSNIT 6

C: Læs, tænk og føl

1. Opret en chat med en makker fra din klasse.
- Person A: Læs digtet nedenfor højt. I løbet af oplæsningen skal du sige, hvad digtet får dig til at tænke og føle.
- Person B: Lytter og skriver stikord til makkerens tanker og følelser.
2. Byt roller og gentag øvelsen.
3. Sammenlign jeres noter og diskuter jeres forståelse af digtet.

atombomben findes
Hiroshima, Nagasaki

Hiroshima den 6.
august 1945

140.000 døde og
sårede i Hiroshima

ca. 60.000 døde
og sårede i Nagasaki

tal der står stille
et sted i en fjern
almindelig sommer

siden da er de sårede
døde, først mange, de
fleste, så færre, men
alle; til sidst
de såredes børn,
dødfødte, døende,

mange, til stadighed
nogle, omsider de
sidste; jeg står i

mit køkken og skræller
kartofler; vandhanen
løber og overdøver
næsten børnene
ude i gården;

børnene råber og
overdøver næsten
fuglene ude i
træerne; fuglene
synger og overdøver

næsten bladenes
hvisken i vinden;
bladene hvisker
og overdøver næsten
med stilhed himlen,

himlen der lyser,
og lyset der næsten
fra dengang har lignet
atombombens ild
lidt
 

- INGER CHRISTENSEN, ALFABET, AFSNIT 10

D: Visualisering II: Tegn digtet

1. Lav en tegning af digtet “atombomben findes”. Din tegning skal indeholde alle digtets elementer (sted, begivenheder, personer).
2. Lad stemningen i tegningen afspejle dine tanker og følelser fra øvelse C.
3. Tag scan eller tag et billede af din tegning og føj den til billedgalleriet fra øvelse B.

E: Reflekterende artikel

Forestil dig at du befinder dig i året 2022. Skriv en reflekterende artikel, hvor du ser tilbage på Coronakrisen i 2020. Hvilken betydning fik den for fremtiden? Din artikel skal inddrage "Alfabet" af Inger Christensen og Kaspar Colling Nielsens essay “Min nattesøvn afhænger af, hvilke nyheder om coronavirussen, jeg har læst i løbet af dagen” (Berlingske.dk 16-03-2020)

DEL

Alle opgaverne kan udføres i et chatrum eller videokonference.
I den sidste opgave skal eleverne bruge resultaterne af deres undersøgelse til at skrive en reflekterende artikel.

FN'S 17 VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Afskaf fattigdom
Stop sult
Sundhed og trivsel
Kvalitetsuddannelse
Ligestilling mellem kønnene
Rent vand og sanitet
Bæredygtig energis
Anstændige jobs
Industri, innovation og infrastruktur
Mindre ulighed
Bæredygtige byer og lokalsamfund
Ansvarligt forbrug og produktion
Klimaindsats
Livet i havet
Livet på land
Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Partnerskaber