Udviklet i samarbejde mellem Globale Gymnasier, Transparency International Danmark og Batavia Media ApS. Alle film, fotos og tekster på ”Korruption” er produceret af Batavia Media ApS for Danida og Undervisningsministeriet.
Formål
At eleverne bliver bevidste om, at der er en sammenhæng mellem staters styreformer, korruptionsniveau og velstand. Derudover skal eleverne bruge David Eastons politiske kredsløb til at forklare årsager til og konsekvenser af korruption.
Relation til FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling:
Verdensmål 1: Afskaf fattigdom [2]
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel [3]
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse [4]
Verdensmål 10: Mindre ulighed [5]
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner [6]
Kernestof og centrale begreber:
Forløbet henvender sig til undervisning i samfundsfag på B – eller A-niveau.
Modulet kan både bruges selvstændigt eller i forbindelse med et forløb om demokrati.
Politik:
- demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet
- magtbegreber
- forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU.
Faglige mål
- anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå
- forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse afbegreber og enkle teorier
- formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Materialer:
Film: Korruption i skolesystemet [7]
Film: Hverdagsliv i Ghana [8]
Med udgangspunkt i fem film om korruption i udviklingslande med Ghana som case er der udarbejdet forløb til ungdomsuddannelserne, lærervejledninger og rollespil, som undersøger årsager til korruption og de konsekvenser, det har for samfundet og det enkelte menneske.
Alt materiale kan findes på Globale Gymnasiers Hjemmeside [9]
Credits korruption.globalegymnasier.dk [9]:
Instruktør og artikler: Aida Riberholt-Rischel
Foto Ghana: Aida Riberholt-Rischel
Foto Danmark: Andreas Hansen
Credits film:
Instruktør og producer: Aida Riberholt-Rischel
Videofotograf: René Nørballe Olsen, Andreas Hansen
Foto Ghana: Aida Riberholt-Rischel
Foto Danmark: Andreas Hansen
Speak: Amanda E. Rischel
Forløb
LÆR
Eleverne skal se filmen Hverdagsliv i Ghana [8], før de svarer på arbejdsspørgsmålene.
De skal også have sat sig ind i David Eastons begreber om det politiske system og Robert Dahls teori om styreformer, ellers kan de introduceres til begreberne og teorien undervejs i arbejdet med arbejdsspørgsmålene.
GØR
Opgaveark:
I skal i grupper arbejde med følgende spørgsmål:
1. Hvad siger filmen Hverdagsliv i Ghana [8] om, hvor vigtigt ghaneserne anser det for at være, at have mulighed for at stemme til valget?
2. Hvad er grunden til, at ghaneserne ikke anser deres stemme for vigtig? Tag udgangspunkt i David Eastons begreber om det politiske system (outcome, output, feedback, input, krav, støtte - se. feks SamfNU (2. udg.), s. 132-134.) v
3. Hvilken konsekvens kan det have for David Eastons politiske kredsløb, at ghaneserne ser sådan på vigtigheden af at kunne stemme?
4. Hvordan kan befolkningen prøve at bekæmpe korruption? Se et eksempel i filmen Hverdagsliv i Ghana [8].
5. Brug Eastons begreber om det politiske system til at forklare, hvordan befolkningen kan bekæmpe korruption.
6. Undersøg sammenhængen mellem forskellige typer af styreformer (autoritær, semi-autoritær og polyarki - se f.eks. SamfNU (2. udgave), s. 207-209 og korruptionsniveau? Se: http://www.transparency.org/cpi2015#map-container [10].
7. Betyder det så, at en bestemt styreform fører til mindre korruption, eller er årsagen en anden? Se: http://www.globalis.dk/Statistik/BNP-per-indbygger [11].
8. Hvordan kan man med David Eastons begreber forklare, at der en sammenhæng mellem styreform og korruptionsniveau og mellem et lands velstand og korruptionsniveau?
9. Prøv at placere politiske rettigheder (se f.eks. SamfNU (2. udg.), s. 215-216) i Maslows behovspyramide (https://glsamf.systime.dk/index.php?id=237 [12]), og prøv at lave en konklusion på baggrund af det.
DEL
Opsamlingen på arbejdsspørgsmålene kan f.eks. gennemgås i plenum på tavlen, afleveres som små gruppeprojekter, gennemføres som elevoplæg eller laves som nyhedsindslag f.eks. som Horisont på DR.